GAHagemannsKollegium_1909-1918

AARSBERETNING

2 3

jeg. — Skuespiller Stryhn sang vidunderligt for os om Fræ’rik med Trænæsen — hvordan morede han sig for Resten? — Fortræffeligt! — Efter at han havde høstet sine velfortjente Laurbær i Daglig­ stuen, faldt han i Søvn paa Bøj’s Divan og vaagnede først, da Dansen var forbi. — Saah? — Ja det er forfærdeligt med de Men­ nesker, som ikke danser. A-propos Dans! Vi dansede jo ogsaa gevaldigt i din Regeringstid — vi fik Undervisning i adskillige ameri­ kanske Krumspring — Gud ved hvad vi egentlig skal bruge dem til, men det kan jo ogsaa være ligegyldigt, naar blot Resultatet blev

godt, og det gjorde det jo —? — Hvad tænker Du egentlig paa? Jeg tænker naturligvis paa alle de lykkelige, der ved denne Lej­ lighed for første Gang opdagede deres Livs udkaarne Harmonika. Og sikken et Afdansningsbal vi holdt. Kan Du huske Bojléns be­ gejstrede Tale til Snapsens Pris? — Ja — det kan nu være meget godt, men Du bryder Rækkefølgen, siger Fogh. — Jasaa, skulde der virkelig være sket mere interessant i din Inspektionstid? Om der er! — Og du skal skrive Aarsberetning og ved altsaa ikke en Gang, at der er noget, der hedder Kandidatgilde, Hyggelig Aften, Sølvbryllupper og Fødselsdage! Og Sigvald farer rasende rundt om Billardet og støder »ægte Rødt« i en Uendelighed. Jeg sætter mig andægtigt ned og lytter til den Ordstrøm, der flyder fra hans Læber, glad over, at jeg endelig har faaet sat ham i Gang. Jo se der var nu for det første Kandidatgildet. En celeber Fest i alle Maader. — Festsal og Spisestue udsmykket paa god