GAHagemannsKollegium_1909-1918

ET BLAD AF LÆ G EUDDANNE L SEN S H ISTOR IE I AMER IKA

7

var forskellig og stillede højst uensartede Fordringer i de forskellige Stater. Derved skabtes der i Amerika alt for mange og navnlig alt for mange slet uddannede Læger. — John Hopkins Universitet slog den første virkelige Bresche i dette System. Stifteren havde forstaaet at vælge de rette Mænd til at føre sine Planer ud i Livet, og i Løbet af faa Aar blev Baltimore Universitetet det førende i Amerika i Henseende til Lægeuddannelse. At dette Maal blev naaet skyldtes væsentlig to Foranstaltninger, som Universitetet — udrustet som det var med rige Pengemidler — konsekvent søgte at gennemføre: Adgangsprøven til det lægevidenskabelige Studium blev meget svær (betydelig sværere end vor Studentereksamen) og Fakultets­ medlemmerne blev saa højt lønnede, at de kunde ofre hele deres Tid i Universitetets Tjeneste. Store og vel udrustede Laboratorier blev oprettede, og hele Læge­ skolens Organisation blev præget af Amerikanernes Talent for at skabe Orden uden unødig Tvang, Disciplin uden Kryben og Høflighed uden Etikette. Den første Lærerstab var væsentligst Mænd, der havde faaet deres Uddannelse i Europa. De fleste af dem virker der endnu. Én enkelt af dem, den første Lærer i Medicinsk Klinik, W illiam Osler, har for nogle Aar siden overtaget en Lærerstol i intern Medicin ved Universitetet i Oxford. — A f de Mænd, der i Aarenes Løb uddannedes ved John Hopkins Uni­ versitetet fandtes mange, der blev Pionerer for moderne Lægevidenskab ud over Amerika, ikke blot ved deres strenge videnskabelige Uddannelse og ved deres Forstaaelse af, at den kliniske og experimentelle Læge­ videnskab ikke kan Undvære hinanden, men tillige — og ikke mindst — gennem den Aand, der gennemsyrede alt og alle ved den Skole, hvorfra de udgik. Og intetsteds findes en bedre Jordbund for en høj og ren Ide­ alisme i Videnskaben end i Amerika. For 25 Aar siden var Lægevidenskaben i Amerika langt under den europæiske, nu er den paa Linie med os — mindst. Og om 25 Aar vil vi være langt overfløjede, hvis vi ikke kender vor Besøgelsestid. CH R ISTEN LU N D SG A A R D . I TYSKLAND UNDER KRIG OG REVOLUTION. T^\EN første august 1914 forlod jeg Berlin, en vanvittig ophidset, krigsdrukken by, hvor vildt fremmede mennesker jublede og græd med hinanden, men en fuldt ud ordentlig og renlig by, i hvis kæmpetrafik det var let­ tere at finde frem end i Københavns i forhold hertil kun svagt befærdede gader. Først i maj 1918 efter næsten fire krigsår så jeg Berlin igen. For­ andringen var voldsom. Ringe Trafik på Gaderne, overalt, selv i de fineste huse, alle tegn på forfald: ingen maling, ruder itu, snavs og uorden; et magert og udslidt folk. Men det var et folk i sejrsrus: Serbien, Monte- negro, Rumænien og selve det store Rusland, alle var de længst fuldstæn­ dig knust, Italien havde lidt et forfærdeligt nederlag, og hærene stod nu efter en lang række sejre foran Paris. »Englænderne er allerede ved at indskibe sig,« påstod selv indsigtsfulde folk. Det var svært at hævde af­ vigende meninger. Det var også svært at opnå indrømmelser i krigs