GAHagemannsKollegium_1909-1918
ET PAR ORD TIL OVERVEJELSE!
T a n k e n om e n Sammenslutning mellem tidligere og nuværende Alumner paa G. A. Hagemanns Kollegium har ofte beskæftiget mig, navnlig efter at jeg tor nogle Aar siden i Amerika saa, hvorledes saadanne kollegiale Sam menslutninger blomstrer ved Universiteterne og de tekniske Højskoler der ovre. At en Sammenslutning før eller senere vil komme, tvivler jeg ikke om. Men maaske er Tiden endnu ikke dertil; maaske har de tidligere Alumner nok med at skabe sig en passende Stilling i Samfundet og derfor endnu ikke Tid til at tænke tilbage paa Kollegietiden. Det er muligt, skønt An tallet af dem, der er udgaaet fra Kollegiet, dog nu er saa stort — henimod halv andet Hundrede —, at der vel blandt dem inaatte være en ikke ringe Del, som kunde ofre Kollegietiden en Tanke og en Dag om Aaret. At en Kollegieforening vilde have tilstrækkelig Eksistensberettigelse, synes mig givet. Selv om Flertallet af tidligere Alumner som tilhørende Ingeniør standen, vilde finde deres faglige Interesser bedst plejede i Ingeniørforeningen, vilde en Kollegieforening næppe derfor være overflødig. De fælles hjemlige Kollegieminder vil en saadan Forening i hvert Fald have forud for andre. Og Minderne er et stærkt Baand, hvis Styrke vokser med Aarene. At mødes med gamle Kammerater af andre Studiefag eller Kunstretninger, vilde sik kert heller ikke være uden Værdi. Hvis Foreningen tog sig for en Gang om Aaret at kalde tidligere Alumner sammen til en Aarsfest eller lignende paa Kollegiet, vilde der uden Tvivl ogsaa for de ældres Vedkommende blive saaet et eller andet Frø, som kunde spire og bære Frugt. At saadanne Sammenkomster vilde være af Betydning for de unge, behøver næppe nær mere at paavises. En naturlig Opgave for Foreningen vilde det være at paatage sig Ud givelsen af Aarsskriftet og forme det som et Bindeled mellem samtlige Alumner. Jeg ved, at det var Hagemanns Tanke, at Aarsskriftet burde virke i den Retning; han har jævnlig udtalt sig derom og navnlig henledt Op mærksomheden paa Værdien af at faa tidligere Alumner til Medarbejdere. Der er heller ingen Tvivl om, at mange af dem, navnlig de, der har slaaet sig ned i Udlandet, vilde kunne yde interessante Bidrag til Skriftet, til Glæde og Gavn for de unge. Og at de ældre sætter Pris paa engang imellem at faa en Hilsen fra Kollegiet, viser den Kendsgerning, at c. 60 af dem har tegnet sig som faste Abonnenter paa Aarsskriftet. Jeg tror, at Alumnerne handlede i Hagemanns Aand, naar hver af dem efter bedste Evne gjorde sit til at sikre Aarsskriftet som en varig Institution og som et Bindeled mellem alle dem, der har nydt godt af Hagemanns højbaarne Interesse for Ungdommen. Vil Alumnerne — gamle og unge — skænke disse Par Ord et Øjebliks Overvejelse? Inspektionens nuværende Formand, stud. polit. S. Fogli vil med Glæde modtage enhver Tilkendegivelse fra tidligere Alumner om Tilslutning til den fremsatte Tanke. c _ HARDING
Made with FlippingBook