GAHagemannsKollegium_1909-1918

41

BORUPGAARD

strende Akacie, der lyste i Jun iso le n , den sjæ ldent store og skøn tformede Rødbøg , der set mod den lyse S omm e rn a ts h imm e l saa vidunderligt brød Udsigten over Sundet. J e g ser Ro ser og atter Roser, Irisd amm en , de m æ g ­ tige g am le H a sse lbu sk e , de herlige F rug ttræ e r og Køkk enh av en med de du f­ tende J o r d b æ r . S a a er der den store g am le G a a r d s p la d s med den mægtige L ind , hvis Grene bogstavelig »bugned os neder for F o d « , som der sta a r i Visen. P a a den G a a r d s p la d s kund e m an synes, at Bilen virkede helt underligt, man ventede snarere en tung g amm e l Karet. Og saa v a r der s a a m o r som t et Dyreliv p a a B o ru p g a a rd . Lige op til Haven la a And ed amm en , og Ænd e rn e s sene Snad ren og P jask en d eined e hø re r med til mit Aftenbillede d e ru d e fra ; hvor kunde H ag em ann ikke fra

Hønsegaarden paa Borupgaard.

den høje Hav etrapp e more sig over dem og deres forsøgsvise Togter ind i Haven. Det store Hønseri p a a B o ru p g a a rd er kendt nok — hvor blev de dog ikke p a sse t omhyggeligt alle de m ang e hund rede Høns og Kyllinger, dem H a g em a nn elskede saa højt, at han om Vinteren maatte have i det mindste een Ru g em a sk in e med et delt Kuld Kyllinger i sit Yn lingsrum i Villaen i Ro sen ­ vænget, den hyggelige Væ rk sted skæ lde r, hvor Drejebænken stod. Og sa a vrim lede det med Duer p a a B o ru p g a a rd , de v a r det tamme ste a f det tamm e over for deres Herre, hvis Haand hver tidlig Morgenstund holdt Ærterne ud imod dem i den store Slev. Den S omm e r, je g besøgte Bo ru p g a a rd , var den sidste, H ag em ann levede, og h an v a r allerede meget svag, men hvor var h an s Øjne ikke overalt med Kærlighed og Omhu , han, der kun kunde bøje sig med stort Besvær, kunde til T id e r ikke lade være at trække en næ svis Uk rud tsp lan te op, som v a r undg aae t H av ek a rlen s Opmæ rk somh ed . H ag em ann h avde jo en O rden ssan s, s om n a a r A lumnerne hørte h an s S temme p a a Kollegiets T rap p e r, lik dem til at udfolde en forb avsende Aktivitet, hvis S amvittigheden ikke var helt