GAHagemannsKollegium_1909-1918

SOLSTREJF.

D u ligner en af Botlicellis Engle, Saa rene Træk jeg aldrig før har set; Og Munden er, tiltrods for helt alvorlig, Alligevel som om den just har let. De klare Øjne bag kulsorte Vipper, Der ser mig lige lukt i Sjælen ind, Jeg tror, de aldrig min Erindring slipper, De har mig fanget i et Tryllespind. Dit Haar er gyldent, blødt og fint som Silke, Jeg stryger det med øm og nænsom Haand. Du lille Pige, aner du mon hvilke Livsgnister, du kan tænde i min Aand9