GAHagemannsKollegium_1909-1918

GEFION. VINTERNAT PAA LANGELINIE.

Stolt Jættemøen Udpløjer Øen

N a , — Vintertide. Poplernes Side Rejser sig slank.

I Vinterens Nat. Af med din Hat, Ryggen du bøje: Hun kan dig lære at pløje! Slig skal du være, Slig skal du skære I Visdommen ind, Nidkær i Sind Søge dens Kærne, Bruge som Plovkniv din Hjærne.

Voldgraven blank , Is paa dens Flade, Spejlende Kirkens Facade. Lige ved Kirken Mindet om Virken Af Jætternes Slægt: Svøben med Vægt Gefion svinger, Okserne Ploven fremtvinger. Hej, hvor de snøfter, Plovjærnet løfter De næsten af Jord. Spændt er hver Gjord, Musklerne svulmer, Smerten med Arbejd de dulmer.

Viljen som Svøbe! Lad dem kun løbe

Tankernes Okser, Se, da fremvokser Herlige Lande, Skabt bag din grublende Pande!

LAURITZ VØHTZ