GAHagemannsKollegium_1909-1918

17

ISLAND

kan ku n forklares ved, at det hos os ikke er en faatallig litteræ r K lik e , som køber og læ ser Bøgerne, men hele Fo lke t læser dem . F o r, takket væ re v o r gamle Lite- ra tu r, der h a r væ re t Allem andseje, taler alle det samme Sprog, det kan ikke siges, at de r findes nogle D ialekter, skønt Befolkningen er saa spredt. De synes maaske, at det ikke kan væ re nogen m isundelse svæ rdig L o d at væ re D igte r hos et F o lk paa ca. 85 000 Sjæle. D e r kan m an h verken vente R igdom eller stor Berømmelse. Men til Gengæ ld le ve r disse Sange hos Folket og er det saa meget kæ rere, som ly ris k D ig tn in g er den eneste K unsta rt, der er naaet højt paa Island. — Den islandske A lm u e er noget for sig. Jeg gad vidst, hvad en Dansker vilde sige, h vis han kom til Myvatnssveit og læ rte Bønderne der at kende. Ganske vist er denne E gn sæ rlig kendt for Intelligens, men de fleste B ø n d e r der er ogsaa begavede Digtere. H e r blev Jo h a n n Sigurjonsson født. E n ung Bondedatter fra denne E g n er en kendt D igterinde. Mange af hendes Digte er holdt i gammel­ dags Rem seform — deres uregelmæssige R ytm e er af en særegen, legende \nde. Som overalt paa Islan d h a r man h e r en Læ seforening og et skrevet Blad, der cirk u le re r. Men man nøjes ikke med den islandske L itte ra tu r, de bedste skandi­ naviske Forfattere b liv e r ogsaa læst. — Ja, da Strind berg v a r ung og forkæ tret, havde han begejstrede Tilhæ n g e re i Myvatnssveit! F o ru d e n Litte ra tu re n ejer v i en Skat af Sagn, E v e n ty r og Folkeviser. — I de lange V interaftener, naar den enlige G aard fuldstændig b liv e r borte i Mørket, som u n d e r V ingerne af en Kæm pefugl, tye r Beboerne hen til Folkestuen. K vin de rn e sp ind e r, k arte r, strik ker eller u dfører andre H aandarbejder, Mændene gør H u s - geraad i Stand, fletter Reb eller skæ rer kunstfæ rdigt ud. D e r findes da ogsaa paa Island en gammel K u n stin d u stri, der vid n e r om betydelig Kunstsans. Des­ væ rre maa det dog siges, at denne Husflid er i Tilbagegang paa G ru n d af for­ d y re t Arbe jdskraft. Men endnu arbejdes der meget i de lange Vinteraftener. Og mens A rbe jdet gaar, forkortes T id e n paa mange Maader. - D e r læses højt. Alt m u ligt fra Sagaerne til den nyeste L itte ra tu r og Bladene. Ja, jeg ved Eksem p er p a a ,° a t Altingstidende er blevet læst højt i Folkestuen. — E lle r h a r en af K a rlene en sæ rlig god Stemme, kan han »kvæ de en R im e*, - en Slags monoton Sang. R im e rn e, lange D igtcyk lu s om »ædle R iddere og skønne Møer*, stammer fra en T id da islandsk Aandsliv v a r sunket betydeligt og indehold er ogsaa mange Smagløsheder, h v o rfo r v o r store D ig le r Jonas Hallgrim sson bekæmpede dem. Men do* h a r de haft deres Betydning til at befare Forstaaelsen af det gam le D igte rsprog og°til at ud vikle Folkets Sans for R ytm e. N u er »R im ekvædningen* i Tilbagegang. E n anden folkelig Forlystelse er en Væ ddekam p i at fremsige Vers. H v e r siger sit o a det ene skal altid begynde med det Bogstav, som det andet endte med U tallige Vers af kendte og navnløse Forfattere lever i Folkem unde. Mange af dem er g lim rende, baade h vad F o rm og In d h o ld angaar. T it blev de sagt frem paa staaende F o d , naar Situationen gav Anledning til det, og i Reglen er c e fvndige og ramm ende. ' En d e lig fortæ lles de r Segn og E v e n ty r. - De g am le hedenske Sagn om T ro ld e n e , der va r saa stæ rke og kejtede, saa dumm e, men trofaste. E lle r om de skæ lbedækkede S ø u h y re r, der forfølger en paa de ensomme Sande. Og man for­ tæ ller om .H u ld u fo lk iS . (de skjulte, Alferne) - der b o r i K lip p e r og Høje. H v .s