GAHagemannsKollegium_1909-1918

23

DELOS

møder her en Gæstfrihed, der er over al Beskrivelse. Endelig findes, især for de nordlige Egnes Vedkommende, interessante Levninger af tyrkisk eller arabisk Arkitektur og Haandværk. — Naar jeg har valgt at sende mine gamle Kollegiebrødre en Hilsen fra Grækenland i Form af en lille Beretning om den i Oldtiden saa berømte 0 Delos, er det ikke fordi, jeg ikke kunde have valgt andre lige saa vær­ dige og for Tiden mere aktuelle Æmner, men fordi mit Ophold i dette Land for Størstedelen har været knyttet til dette Sted som Medarbejder ved Udgivelsen af de franske Publikationer over Udgravningerne paa denne 0 . Delos, den mindste af de græske Cyklader, er en Klippeø, 5 Kvadrat­ kilometer stor, der hæver sig til en Højde af 113 Meter over det ægæiske Hav, i det ret stejle og utilgængelige »Kynthosbjærg«, paa hvis Side, i en dyb Kløft, en Bæk »Inopos« har sit Udspring. »Kynthos« frembyder fra dets Top den mest storslaaede Udsigt, man kan tænke sig, over Ægæer- liavets »vinblaa Bølger« (— som Homer med en træffende Betegnelse kalder dem —), der bryder mod Øens indskaarne, klippefulde Kyster i hvide Skum­ sprøjt. I en stor Kreds udenom ligger Cykladerne Tinos, Naxos, Paros, Syra og Mykonos og tegner deres karakteristiske klare blaa Profiler op over Horizonten i det fjærne; og dog synes de saa nær i den tindrende skære Luft, at man tydelig kan skelne de enkelte hvidkalkede Huse. Et smilende Dalstrøg, norden for »Kynthos«, der strækker sig ud til den nord­ vestre Kyst, er nu saa at sige det eneste opdyrkede Land paa Øen. Fuld­ stændig berøvet enhver Røgt gennem tusend Aar, efter at al Kultur var sunken i Ruin, bærer Øen nu ikke mere Afgrøde, end at en enkelt Fæste­ bonde fra det nærliggende Mykonos kan finde tilstrækkelig Næring for sine Faar og Geder. Bortset fra de franske Udgravningers Huse og nogle interi­ mistiske Stenhytter eller Barakker, der er opført for de 150 Arbejdere, som arbejder 4 å 5 af de bedste Sommermaaneder i Udgravningerne, findes kun et Par simple Stenhuse, som omtalte Fæster har ladet opføre.

Made with