GAHagemannsKollegium_1909-1918

MIN 70-AAHIGE FØDSELSDAG

10

sidste Del af Festen være uforglemmelig lor m ig; det er længe siden, at jeg har været grebet af en saadan Begejstring, som den jeg i Alten har følt ved at være sammen med »Deres Unge« og hylde Dem. Mange I ak lor i Dag. Deres X. Jeg gør min unge Vens Ord til mine — alle hans Ord! Tak til Alle for den Dag. G. A. HAGEMANN.

VED FILSØ.

V es th im len lyste, — solen så jeg gløde og Filsøs blanke flade stod i brand, mens Hennes kirkeklokker toned sprøde.

og dryppe langsomt ned bag klittens rand,

Jeg vendte mig og gik, —hvor trist og øde, med dybe hjulspor i det løse sand, en vej sig snor i morkt og fattigt land med spredte gårde, store, skumle, døde. Her færdes ej en sjæl, — og morket falder, foran mig snor sig vejens lyse strimmel, en opskræmt vibe på sin mage kalder, en poppel luder sært med værbidt krone; —jeg vandrer ensom ud, hvor jord og himmel nu smelter sammen i en grålig tone. S. HOFFMEYER.