GAHagemannsKollegium_1909-1918

21

TANTE THEODORA

syntes jeg ikke rigtig om tantes plan med Vilhelm , jeg forsøgte engang at göre nogle svage indvend inger, men tante lod sig på ingen måde rokke i sin tro på, at h u n greb rigtigt. Jeg blev da nogle gange bedt sammen med frk. Hedemark, og det lykkedes m ig at få genoprettet lidt af det tabte, af og til mødte jeg igen det samme åbne blik, som jeg havde bemæ rket den förste aften. T a n te forklarede mig, at nu måtte jeg handle; det gik ifølge tantes ikke an, at sådanne sager stod for længe på, Vilhelm måtte have nogle »lejlig­ heder« - med andre ord, jeg skulde arrangere en lille skovtur. D e r v a r ingen vej udenom. Jeg samlede en lille kres afbekendte, og vi tog i sko ve n ; det v a r ordnet sådan, at V ilhelm og frk. Hedemark faldtlidtudenfor kresen, og naturnødven dig t fandt de da hinanden. Jeg bemærkede med modvilje, at h u n öjensynlig syntes godt om ham, Vilhelm var også i godt h um ø r, og en flot fyr det er han, - de så godt ud sammen. Men der va r noget ved sagen, som generede mig, jeg kunde ikke blive klar over hvad det var, gentagne gange greb jeg m ig i forsøg på at skille dem ad og drage hende ind i kresens midte. »Det går godt,« sagde tante, da jeg næste gang talte med hende. »Skovturen h a r hjulpet, nu k omm e r det nok snart.« M in uforklarlige uvilje mod forbindelsen voxede hvergangjeg tænkte på det; nu besluttede jeg, at jeg i det m indste ikke mere vilde hjælpetante; der er dog g rænser for, h v a d h u n kan få mig til. Men netop som denne beslutning havde fæstnet sig i m in bevidsthed, fik jeg besøg afVilhelm . »Det er rent galt,« sagde han. Jeg havde for set Vilhelm i knibe og altid set ham klare den i sidste ojebl.k, jeg tænkte han havde begået en af sine sædvanlige letsindigheder og belavede m ig på en ubehagelig historie.

teorier

» H v a d har du nu lavet?« »De n går sgu ikke længer?« » H v a d er der i vejen?«

Co.oric

»D e t er hende den lille G u d ru n Hed emark

— c et ei ( oa

pigebarn«.

»Men dog!« .J a er hun da ikke dejlig? - H ø r du må hjælpe m ig?. »Nej ikke om jeg vil!« »V il? — det er der slet ikke tale om, — du skal!« »Kæ re , hvad vil du da ha’ jeg skal göre?« .D e t er nødvendigt at jeg k omm e r til at tale med hende, det »Nå, ja, så tal med hende.« »Jamen h u n er fornæ rme t på mig.«

„ lv n r lia t«

»Det betyder vist ikke meget.« .N e j, det tro r jeg heller ikke, det er så svæ rt at blive god igen.« » H v a d kan jeg göre ved det?«

- men nu erhun jo engang

fornærmet, o„

» H u n har så megen tillid til dig.« »F rk . H ed ema rk? - nej du tar vist fejl.«

» H u n h a r selv sagt m ig det.« »Aa, jeg tro r du er fjantet.«