FruLucieWolfsLivseridringer

96

f r u L u cie W o l f s liv s e r i n d r i n g e r .

hvad din børnelærdom siger:

Hædre din fader og moder, at

det kan gaa dig vel og du — » Længer kom han ikke, for jeg raa b te: «Ja, men moder vil jo ikke, at det skal gaa mig vel, hun vil jo, at jeg som mine søstre skal tilbringe mit liv ved spinderokken, og dette maa da presten forstaa umulig kan passe for mig?» Ved denne min bemærkning tror jeg nok, at han trak lidt paa smilebaandet. Han sagde da saa venlig til mig r «Ja, L u c i e , jeg vil sige dig noget, jeg tror som din fader, at der i dig bor noget, som der maaske fattes en anledning til for at faa bryde frem, og jeg har hørt megen tale om, at B u l l nu vil oprette et norsk theater her i Bergen, ja der skal allerede være en del, som har meldt sig dertil, og er det saa, da kan der jo være udsigt til, at du kan faa følge dette dit kald, som du tror saa sikkert paa.» «Ja, men alle hjemme og mest moder vil ikke høre tale om dette, fadei sigei ingen­ ting, for han har ikke hjerte til at bedrøve mig. Sig mig, er det ikke stygt af moder og alle mine søskende at tale saa ondt om dette vidunderlig deilige ?» «Ja, dette maa du ikke bebreide dem,» sagde han. «Alle disse skuespillere, som har kommet og reist her i byen, har jo været folk, som ikke just har været vel a n see d e ; du maa huske paa, at dine forældre er gammeldagse og gud­ frygtige folk, og at det er ganske rimeligt, at de er rædde for at slippe sit barn ind i noget, som de tror skal kunne fordærve det.» «Ja, men naar nu andre af byens børn faar lov, hvorfor kan da ikke ogsaa jeg?» «Ja, L u c i e , nu vil jeg raade dig til at være rolig; din religion, som du virkelig er saa flink til; hav tillid til G u d ; er det hans vilje, at du skal komme med der, saa kom­ mer du med, og gaa saa hjem i fred, b a r n ; jeg skal ved lighed tale med din fader, naar saa langt kommer, men ikke

O l e

l æ r

l ei -