FruLucieWolfsLivseridringer

6

fru L ucie W olfs livserindringer .

havde plantet, stod langs muren paa begge sider af porten. Huset laa lige ved Korskirken, saa vi hørte altid klokkeklangen og orglet derfra om søndagene. Ja, her var altsaa tumlepladsen for alle mine første barn­ domsglæder. Det er tarvelige, men lykkelige forholde, jeg fører mine læsere ind i, og jeg vil forsøge at fortælle, saa godt jeg kan. Jeg har saa ofte af mine mange venner været mindet om og opfordret til, at jeg absolut burde og skulde nedskrive mit levnetsløb, min fornøielige barndomstid med alle dets rige minder, samt mit ungdomsliv og min straalende kunstner­ bane. Jeg har ogsaa havt lyst dertil, men da døde, og jeg ud af mit fulde hjerte skrev et digt om hans og mit kunstnerliv, blev jeg blodig harcelleret i et vittighedsblad og tabte modet. Nu vil jeg imidlertid efter bedste evne forsøge. Det vil være mig en forfriskelse paany at gjennemleve min uforglemmelige barndom med faders lyse, elskede ansigt tydelig for mig, og hans milde, kjærlige ord, som tidlig lærte mig at tro og elske Gud; og det er vist og sandt, at under alle mine sorger i mit senere liv — da jeg mistede mange af mine kjære og den tungeste af alle, da jeg mistede min mand da var det faders gamle salmer, som omsider gav mig trøst og fred. Naar jeg ofte i min barndom blev utaalmodig, fordi han gav mig saa mange at lære, saa sagde han: «Nu skal du faa 2 skilling for hver salme, du lærer, det, ved jeg da, er god betaling.» Dette havde den virkning, at jeg, som havde umaadelig let for at lære udenad, i en fart lærte en saadan masse, at fader sagde: «Stop! nu slaar vi betalingen ned, dette staar jeg ikke i, herefter faar du bare i skilling salmen.» Men desuagtet blev dette for mig en lønnende forretning.. «Du burde lære dem for ingenting, kjære barn,» sagde fader; «thi du vil engang i dit liv, naar sorgerne kommer, velsigne

J o h a n n e s B r u n