FruLucieWolfsLivseridringer

47

J ohannes B run .

Nei, hvilkenlegekamerat jeg

fandt i

J o h a n n e s B r u n !

Han var en skjøn gut med gult, lokket haar, blide, blaa øine, som straalede af lune og humør. Det varede ikke længe, før vi begge forstod, hvad der boede i os. Vi sympathiserede i alt.Hans indfald kom som en stormvind af glæde imod mig, og alt det, jegfandt paa, vakte hans høieste bifald. «Aa L u c i e , » sagde han, «hvor vi to skal have det fornøielig sam­ men. Du er netop kamerat for mig; og saa er du saa pen og net og har saadanne vakre, sorte fletter.» Saa tog han fat om fletterne: «Løb nu du, saa skal jeg styre dig ind i H e l l e m a n d s gaard, for der, ser du, gaar jeg paa skole hos F r i s , der skal vi have kommers, kan dutro. De har en gus, som vi skal lege cirkus med. Du skal faa ride paa den, og jeg skal dressere den. Jo, her skal blive leven! Huria! Aa, skrig med da, L u c i e hurra! hurra! hurra! Madame H e l l e m a n d pryglede mig rigtignok igaar; men naar du er med saa vil hun vel være lidt rimelig. Du kjender hende ] o . Hun er jo jeres nabokone.» «Nei, nei, J o h a n n e s , » sagde jeg, «hun liker nok ikke mig stort bedre end dig, tor jeg spillede hende et slemt puds, den gang H e l l e m a n d laa lig. Jeg var nemlig tre gange inde for at se ham bare for at faa en kage og et glas mjød af en kone, som gik omkring og trakterede alle dem, som kom. Men madame H e l l e m a n d opdagede mit kneb, tog mig i armen og kastede mig ud, idet hun sagde i en forarget tone: «Nei, dette er for galt, L u c i e ! Du er en intrikat tøs som bare skulde have ris paa din — ; jeg raader dig nu ti at holde dig væk herfra.» Man brugte nemlig dengang at udstille liget; folk kom fra gangen ind i forstuen, hvor liget laa gik saa gjennem stuen over gaardspladsen og ud paa gaden. Jeg fulgte tre gange med strømmen og blev, som fortalt, opdaget. j e o- havde en gammel veninde, en skrædderenke, madame L ass i Hollændergaden. Næsten alle mine venner søgte jeg du har faaet traktement tre gange.

Jeg tror,