FruLucieWolfsLivseridringer

45

FØRSTE GANG PAA SCENEN.

branden.

Men skidt i sengen, madam

J o h a n n e s e n mor, eg faar

ikje mer nokke godt af han alligevel.» Uagtet A b e l S t r u e n s e var saa fattig som en kirkerotte, saa havde hun dog lagt saa meget tilside, at hun fik en meget stadselig ligdragt og en pen begravelse. Hun efterlod sig et brev, hvori hun bestemte, at den sum, hun havde samlet, skulde bruges til at faa hende pent i jorden for, da hun var af fornem stand og vilde ligge pent, rent og hyggelig, samt at for de penge, der blev tilovers, skulde der holdes en munter ligstove; hun ønskede, at alle skulde huske den dag, da de fulgte A b e l K a t r i n e S t r u e n s e til graven. Dette ønske blev bogstavelig opfyldt, for der var saa mange penge tilovers, saa det blev en mindeværdig ligstove, da ikke alene hele følget, men klokkeren, graveren og sang­ gutterne ogsaa fik rigeligt traktement. Alle blev saa godt bevertet, at fader — for første gang i sit liv — kom hjem med en ganske liden rus; han var saa glad og straalende fornøiet, at moder meget forundret udbrød: «Men Gud be­ vare mig, hvor du er glad og munter! det var en underlig maade at komme hjem fra en begravelse paa.» Men fader sagde: «Aa ja, noget sørgeligt dødsfald er ikke da; og jeg maa bekjende, at nogen fornøjeligere ligstove end A b e l s har jeg saamen aldrig været 1.»

jo A b e l S t r u e n s e s