FruLucieWolfsLivseridringer

TILLÆ G .

3O 7

Man har sagt, at min mening om mine samtidige først efter min død burde blive bekjendt. Ja, det kan gjerne v æ r e ; men jeg kan ikke gjøre dem den store tjeneste at dø endnu. Og jeg har stor lyst til at sige min mening, medens jeg lever, naar jeg ikke siger den paa en krænkende maade til dem, jeg sigter til. Uagtet det kan være ubehageligt nok for mig, saa vil jeg heller tage pryglene. Forresten kan jeg ikke forstaa, at sandheden vilde blive lettere at høre, fordi om jeg ikke levede mer. Man har da vel ikke ment, at bogen først skulde udkomme, naar alle de i denne bog nævnte personer var døde? En af mine venner har trøstet mig med, at det er modigere at sige sin mening, medens man lever. Men man faar da, som jeg, døie ondt, fordi man siger den rene sandhed. B jø r n s t je r n e B jø r n s o n har dog trøstet mig bedst ved det brev, han tilskrev mig og som han gav mig tilladelse til at offentliggjøre i «Morgenbladet». Det lyder saaledes: Kjære fru W o lf . Jeg har et minne om Dem, som i sin art er det skjønneste, jeg har sét. Det er Deres debut på Kristiania teater i «En søndag på Amager». Strålende av ungdom og skjønhed med livsglædens overmod kunde De ikke stå stille et halvt sekund; De stod og hopped når De sang med Jochum, De så på publikum som in i en stor spejel, i røsten var en klang av skøj og en smægten av kjærlighed således sammenflettet (og det samme så forstærket i blikket), at en trodde, han hadde det sunneste og søteste foran sig, som verden kunde præstere! Figuren og bevægelserne var fulle av fryd,^ung, skjøn livsfryd, hodet rikt på de allersnorrigste påfund, det tykke, mørke hår, gangens og væsenets rytmer gav et sådant billede av overskud, at i alle fall for nng var De et levende, sprudlende digt. Denne unge livskilde øser De ænnu av efter så mange og ofte strænge arbejdsår! Av den flød minnerne om vort samarbejde. I det skriftstykke har De rejst Dem selv et monument, idet De vilde rejse mig et; ti sådan kan bare den skrive, der har levet rikt og varmt, ælsket poesi og selv været poesi! Og som paa sine gamle dage ænnu har kraften og glæden av det! «München, Steinsdorfstrasse, 10.