FruLucieWolfsLivseridringer

3 o 6

f r u L u c ie W o lfs l iv s e r in d r in g e r .

H o lb e r g ’s ord, som han skrev over for-

hun fandt vel, at

teppet var rette og træffende, og som forresten passer lige godt til alle tider; de lyder saaled es: «Ey komme inden disse Døre, hvad hæsligt er at skue eller høre.» Ak ja, det er skjønne og sande ord! Han vidste vel, hvor alvorsfuld og lærerig en kunstanstalt bør være. Man har spurgt, med hvad ret jeg tillader mig at kritisere mine kamerater. Naar man skal nedskrive sit levnetsløb som kunstnerinde, er det vel umuligt ikke at komme til at nævne dem, man i saa mange aar har virket sammen med. Jeg har josamme ret, som enhver kunstner, der skildrer, hvad der i hans samtid har virket hemmende eller løftende i hans kunst, og da vi skuespillere særlig er afhængig af hverandre, saa er det mig aldeles umuligt, naar jeg skriver om mit eget . sceniske liv, ikke ogsaa at medtage kollegaernes. Jeg troede ikke at fornærme nogen ved at paapege, hvilket rollefag der ligger for den og den person. Jeg var saa naiv at tro, at naar man havde den rette opfatning af sin kunst, er denne lige stor og betydningsfuld, i hvilket fag man optræder. Der var ingen, som fortalte mig, før jeg begyndte paa min bog, at jeg ikke havde lov at omtale mine kamerater. Tvertimod, baade disse samt mine overordnede raadede mig sterkt til dette arbeide, som virkelig har interesseret mig meget. Jeg tænkte at jeg, som er en af grundlæggerne for norsk skuespilkunst, og som har virket i denne i snart 45 aar, maatte — uden at fornærme nogen — have lov til at sige min mening om et og andet til belærelse for de yngre, som kommer til theatret. Jeg vil bede dem af kameraterne! som har følt sig stødt over mine ord, om at lægge merke til, at jeg ingenlunde har undladt at paapege de feil, jeg selv er i besiddelse af, og at jeg har kritiseret, ja, harcelleret mig selv i roller, som jeg efter min mening paa theatret i hans tid,

i k k e burde

have spillet.