FruLucieWolfsLivseridringer

SKUESPILKUNSTEN.

189

ogsaa næsten gjort, da hun endelig besluttede at reise sig op. Jeg fik selvfølgelig en dygtig overhaling. Vor direktør, C a r l B o r g a a r d , var en dannet og begavet ¡mand. Han var en fin esthetiker og skrev selv meget vak­ kert, hvorfor han var kjendt og skattet her som i Danmark. Men som direktør var han for lad og glad i mad og var i den grad optaget af selskabslivet og dets behageligheder, at han fuldstændig overlod magten og valget af stykker til J ø r ­ g e n s e n og H a g e n , der omtrent var de eneste virkelig styrende; derved slap han lettest. Dog fik de ikke bestemme besæt­ telsen af rollerne; heri var han eneraadende. Dette fik jeg ofte erfare, da mange af mine roller eftertragtedes af flere :af de danske skuespillerinder; men her fik de ikke bugt med ham, saa svag han forresten var. Han var svært begeistret for mit talent og ytrede flere gange, at min plads egentlig 'burde være ved theatret i Kjøbenhavn. Da J o h s . B r u n gjestede herinde som engelskmanden i «Slegtningerne», hvor jeg var Ellen — en af mine skjønneste roller fra ungdommen — , var her en umaadelig jubel over ham. Vi feirede sam­ men store triumfer i dette lille stykke, og jeg husker, at jeg fik sendende en buket fra B o r g a a r d med følgende vers:

«November har kun blomster faa: thi sender jeg Dem nu disse smaa med tak for Hellen, med tak for igaar; en bedre buket jeg sender til vaar.»

B o r g a a r d var meget begeistret over J o h s . B r u n og paa­ stod, at de ved det kongelige theater i Kjøbenhavn ikke havde ■et geni som han, uagtet de havde kunstnere af første og største rang, men ingen med B r u n ’s naturbegavelse. Havde der været lidt mer energi i B o r g a a r d , havde han været en udmerket direktør, m en ------------ . En dag, mindes jeg, var der forandring af stykke paa grund af sygdom. W i e h e kom farende ind i foveren og