FruLucieWolfsLivseridringer

179

SKUESPILKUNSTEN.

lune og liv, som jeg selv bliver ganske overrasket ved, og som tager publikum med storm. Ja, saadanne øieblikke er for en skuespiller en stor henrykkelse; man føler sig saa ube­ skrivelig glad og vel tilm ode; glemt er al strid og alt arbeide, løst enhver t v i l; man nyder den vidunderlige kunst i rigt maal. For mig er bare det at være paa scenen en saa glad og lykkelig følelse, saa det hjælper baade paa mit lune og spil. Her har jeg en tryg, behagelig, hjemlig fornemmelse, som naar jeg kommer ind i min egen, varme, koselige stue. Jeg synes der fra hver krog titter kjendte og venlige ansigter mod mig, som alle er glade ved at se og høre mig. Ja, skuespilkunsten maa være den skjønneste af al kunst, ialfald staar det saa for mig. Det er jo saa, at vor kunst glemmes let, fordi vi kun virker i øjeblikket; vi efter­ lader os intet synligt merke som malere eller billedhuggere. Men jeg synes alligevel, at vor kunst er rigere og fører med sig for dens udøvere mange flere glæder end de andres. Deres verker staar jo der til forherligelse af deres navn for efterverdenen; men vi kan daglig give nye skikkelser med aand, kjød og blod, som øjeblikkelig tager mennesket fangen med langt større virkning end et dødt kunstverk. Der er dog vel intet i verden, som saaledes kan tale til hjertet som et forædlet, stort og fuldkomment menneske. En menneskerøst, der gaar til hjertet, det være sig i sang eller tale, er jo det fuldkomneste og kan efterlade indtryk, man aldrig glemmer. Vi kan altsaa, i den kortere eller længere tid, det er os for­ undt at virke, nyde vor kunst mer sammen med den gene­ ration, som lever med os. Og har saa vor virken forædlet og draget mange mennesker til gode tanker og skjønne hand­ linger, saa er vel dette mer værdt end den ros, som gives kunstneres verker. Saa er der én ting, som jeg formodentlig vil faa de fleste kunstnere paa nakken for, det er angaaende denne stygge realisme, som nu i saa lang tid har huseret i al kunst, og som efter min mening har forstyrret og vræng't