FruLucieWolfsLivseridringer

1 7 °

FRU Lu c i e W o l f s l i v s e r i n d r i n g e r .

Hun reiste sig da, neiede dybt og sagde :

«Aa, jeg skulde

nok tale med fruen.»

«Ja, saa faar hun gaa udenfor døren

og vente til fruen kommer, hun er ikke hjemme.

Her kan

hun ikke sidde, forstaar hun ikke det?» «Aa jo, det gjør jeg nok, herren har ret,» svarede hun, neiede atter og gik ud. I det samme stod den elegante frue i døren. Der blev en stor scene: hun trak konen ind i stuen, tog hende om halsen, kyssede og klappede hende og s a g d e : «Min egen, velsignede moder, saa vilde du endelig komme herop engang! Væ r hjertelig velkommen i vort hjem! Og spis saa middag med os, her skal kun være et par af min mands venner.» «Ja tak,» svarede konen, «det vil jeg saa gjerne, om du tror, det kan gaa an, at jeg sidder i saa fint selskab.» Den unge laps blev temmelig elendig over sin feiltagelse og forsøgte at nærme sig til konen som for at bede om undskyldning. Hun saa kun paa ham med et saa ustyrtelig komisk ansigt, at det hele hus brast i en stormende latter. Og saa sagde hun sine replikker med et stille humor og en uskyldig naivitet, saa hvert ord gik lige ind i hjertet og bragte taarer i alles øine. Ja, her var natur og kunst i skjøn forening. Jeg bliver varm om hjertet, bare jeg tænker paa hende. Desværre fik jeg ikke se fru H e ib f . r g eller madame

S ø d r i n g mer denne gang,

da theatret blev lukket.