FruLucieWolfsLivseridringer
i 34
FRU Luc ie W olfs l i v s e r i n d r i n g e r .
at I no var publikums sin «yngling». Jøsses, ka kommers I har no, jom fru! Det er sandt, mosjøen fra theatret var her igaaraftes og bad mig sige til jomfruen, at hon skulde paa kjærlighedsprøve klokken 9, saa I maa nok løpe alt det, I kan.» Det var sangprøve paa «Kjærlighedsdrømme», hvor jeg havde en liden rolle, hun mente. En aften jeg spillede i «Abekatten», kom A n e farende med nogle søde roser og sagde: «Kom her, jomfru, har I seet maken til roser! Eg skulde give jomfruen dem fra en ung, pen mosjø og seie, at I var hans hjertes primamadonna. O k! kaar han var forlibt i jer, det var ikje vanskeligt at skjonne det.» Prøverne var rasende morsomme, de andre paastod, at det gik trægt og trist, naar jeg ikke var der med mit smit tende humør og min glade latter. Saaledes husker jeg en prøve, som især var morsom. Vi spillede «Anna Kolbjørnsdatter». Heri var jeg den unge pige Kathrine; hun gaar omkring bordet og skjænker vin for de svenske officerer. Da akten var slut, tog jeg en flaske og vilde drikke lidt vin. A n e kone, som havde hermed at gjøre, vilde tage flasken fra mig og sagde: «Aa nei, jomfru, værs’go ’ slep vinflasken, eg skal gjemme den til forestillingen imorgen.» Jeg vilde have vin; A n e sled, og jeg sled i flasken, som jeg drog af med, da jeg jo var sterkere end hun. Men med ét føler jeg mig løftet et langt stykke op mod loftet. I striden med A n e var jeg traadt over dørstokken, som nu blev heiset i veiret; og ridende paa stokken, skri gende og med flasken i haanden for jeg nu tilveirs. Maskin mester S c h j ø d t r aa b te: «Fir ned igjen, gutter, ellers faar I jomfru J o h a n n e s e n rienes op i take.» Der blev jo en for færdelig latter og kommers. Ja, saadanne scener var der en hel del af. Forteppet faldt ned en gang paa en generalprøve og traf mig i hovedet. Det saa ^stygt u d ; jeg var kommet for langt frem og faldt
Made with FlippingBook