FruLucieWolfsLivseridringer

DET NORSKE THEATER.

I 3 1

«Snille

L o d d i n g ,» sagde fru

G r u n g , «det er umuligt,

det har jeg ikke hjerte til; hun staar færdig og har glædet sig saa til dette bal. For min skyld blev hun hjemme fra et morsomt bal i forrige uge, nu m a a hun komme med iaften, ellers er det altfor haardt for hende. Det er sikkert, at hun har forløbet sig, som hun desværre af og til gjør; men hun er saa ung og glad og er igrunden saa snil. Hun skal nok opføre sig bedre, det kan De stole paa. Lad hende faa sin mulkt og skjend dygtig paa hende, det har hun ærlig fortjent; men forbyde hende ballet, nei, det gaar ikke an, det var for haard en straf. Ikke sandt, madame

J o h a n n e s e n ?

De m a a o g s a a bede

f o r L u c i e .»

«Ok, hvad skal jeg sige, fru

G r u n g ,» sagde moder, «det

er jo sørgeligt, at hun, som eren voksen pige, skal være saa obsternasig. Ok! men hr.

L o d d i n g , De faar bære over G r u n g nok lærer hende skik

med hende.

Jeg haaber, at fru

og brug blandt dannede folk; hun kan faa meget, som vi hjemme ikke kunde faa hende til. Og saa faar hun nu i Guds navn gaa paa dette b a l , det ei en dyr kjole, hun har syet sig, nye sko, blomster og hansker, det er jo synd, om kun ikke skal faa gaa med det. Hun staar alt pyntet, og kariolen staar udenfor porten, saa hun faar vel nu tage afsted, tænker jeg.» «Naa ja, s a a h a r j e g i n t e t m e r a t s i g e : j e g f a a r m e l d e til d i r e k t i o n e n , a t m e d j o m f r u J o h a n n e s e n k a n d e t n o k i k k e n y t t e a t t æ n k e p a a n o g e n s l a g s d i c i p l i n v e d t h e a t r e t , d a h u n f a a r m e d h o l d i a l l e s i n e g a l e s t r e g e r o g i h ø i e s t e g r a d s v æ k ­ k e r d e n r e s p e k t , s o m d e t e r nødvendigt at o v e i h o e, o m m a n v i l t æ n k e p a a a t h a v e e n k u n s t a n s t a l t . » Dermed forsvandt han. Glad var jeg, og glad var ru G r u n g , og misfornøiet var moder. ^ Jeg drog afsted i kariolen med min søde fru RU^G’ Da jeg kom paa ballet, hørte jeg den yndigste vals. in kavaler stod i døren til toiletværelset. «Aa, men jom ru o L u c i e til saa