FruLucieWolfsLivseridringer

1 1 6

f r u L u cie W o l f s liv s e r in d r in g e r s

tor yndigt fængsel ved dit bryst, thi det er dobbelt lyst

med dig sig frem at stille, hvor lys og toner spille.»

Der var ingen underskrift; men jeg antager, min be­ undrer følte sig smigret, for samme aften bar jeg roserne baade paa mit haar og bryst. Hjemme var der nu stort omslag i veiret; de var nu alle glade i mig, og fader læste høit for dem, hvad der stod i aviserne om mig, for ingen af mine søskende havde endnu havt mod til at gaa ned og se paa mig. Konsul kom en dag ind til moder og spurgte, om hun og fader ikke vilde have billetter for at gaa ned og se paa sin datter. Han sagde, at de vilde faa stor glæde af at se mig spille komedie, da jeg allerede nu var saa flink. Moder takkede for tilbudet, men sagde, at fader var saa træt om kvelden, at han nok trængte at komme til ro, da han maatte saa tidlig op om morgenen, og hun selv havde hele livet seet komedie, saa det havde hun seet mer end nok af. Ingen af mine forældre saa mig den første tid; moder saa mig aldrig. Da jeg spillede Sigrid i «Til sæters», saa fandt direktionen, at de atter burde invitere ialfald fader til at komme og se paa den norske bondejente. atter ind til fader med billetter og sagde, at nu skulde han gaa. Han lod sig da friste, og da jeg kom ind paa scenen, saa jeg min søde faders smilende ansigt paa 3dje bænk i parket imellem to af mine søstre. Publikum modtog mig med klap, da jeg kom ind, og fader gjorde som de; han klap­ pede og nikkede til mig og jeg til ham. Han lo og morede sig svært godt; men eftersom stykket skred frem, saa jeg fader begyndte at nikke med hovedet og kjæmpe med søvnen. Jeg saa da mine søstre tage ham under armen og gaa ud med ham til publikums største moro; for man lo rundt omkring.

M i c h e l s e n

L u c i e spille

M i c h e l s e n kom