FruJulieSødringFødtRosenkilde

49 I Forbindelse hermed er det værdt at gjøre opmærk­ som paa, at ligesom hendes Sangstemme hjalp hende til at udføre Vaudevillens Sange, bevirkede hendes Sang­ natur, at hun forstod Vaudevillens Art. Hun sagde: »Er det ikke sandt, at naar Ens Lune, Ens Glæde er paa det Højeste, saa faar man Lyst til at synge. Og er der ikke Stemninger, der løfte sig saa meget opad, at de kun fri- gjøre sig i Sang. Det er det bedste Forsvar for og For­ klaring af Vaudevillen. De, der finder den unaturlig, har aldrig været i ægte lyrisk Stemning.« Fru Sødrings stumme Spil var udmærket. Hun var aldrig selvkjærlig fremtrædende under sine Medspillendes Replikker, hun afledte aldrig Opmærksomheden fra det Væsentlige, men Det, der blev sagt, supplerede hun ved sit Udtryk, ved sin sjældne Evne til at høre efter. Hen­ des Mine afspejlede den Talendes Ord. Hun saae den Medspillende lige i Øjet, og det gav Liv i dem Begge. Man har beskyldt Fru Sødring for Ensartethed. Denne Beskyldning synes mig at røbe et noget grovt Syn. Hvor vid en Rækkeevne er der ikke mellem hendes Magdelone i »Den Stundesløse« og Forpagterkonen i »Kamp og Sejer«, mellem Geske Klokkers og Fru Bøgedal i »Me­ ster og Lærling«. Sagen kom engang paa Bane i hen­ des Dagligstue, og hun sagde da: »Jeg vil, at der i min Kunst som i mit Liv, ligesom i et Musikstykke, skal være én Grundtone hélt igjennem, og det skal være min egen Personlighed, min egen selvstændige Individualitet, som saa nuanceres i de flest mulige Retninger, og det tror jeg, har der været. Man gjør det jo ellers til en Hovedbetingelse for al betydende aandelig Virksomhed, at den Udøvende har en bestemt Ejendommelighed, som Nicolaj Bøgli: Fru Julie Sødring 4