FruJulieSødringFødtRosenkilde

36

»Ma—thil—de!« ned ad St. Pederstræde. Her er bedst om Morgenen Kl. 6 — 6 1/2- Naar jeg kommer ind i Stuen, aa, saa er her saa dejligt, ingen Børneskraal, og blinkende Dug paa Græs og Grene. Men sér De, det vilde jeg jo have nok saa smukt paa Landet. Tænk, om vi skulde faa det Landsted! Hvad vilde Mor have sagt, om hun havde hørt det? Ja, det er nok ikke meget stort, men dog større end mit Barndomsideal af et Land­ sted. < Det blev virkelig til Alvor: Sødring kjøbte Stedet, som var smukt beliggende ved »Emilie Kilde« med Have ud til Sundet. I dette Landsted kom Efterladenskaberne fra det gamle Hjem i Adelgade, hvilke Fru Sødring altid havde holdt i Ære, til Hæder og Værdighed; de gamle Møbler blev pudsede op og anbragte her. At ogsaa an­ dre mindeværdige Sager fik deres Anvendelse her, vil f. Ex. kunne ses deraf, at da jeg en Dag spaserede med Fiu Sødring i Haven derude, sagde hun pludselig midt i Samtalen: »Der ligger Madam Conradsen!« idet hun pegede paa en gammel Parasol; »saadan kalder vi den,« sagde hun, »fordi jeg spillede Madam Conradsen med den i »De Fattiges Dyrehave«.« For at illustrere hendes Sommerliv herude afskriver jeg nogle Brudstykker af Breve, hun har sendt mig: Den 19 de Aug. 1876 . . . . »Idag er her paradisisk skjønt. Nu sidder jeg paa en Høj, som ligger lige ved Stran­ den, det er det mest fortryllende Vejr, Himmelen klar, dyb, ,blaa med de dejligste hvide Skyer. Stranden er vidunderlig skjøn, den striber sig med mørkt Blaat, lyst Blaat, Grønt og Graat og Hvidt; Bølgerne ere smaa og krusede, Baadene glide stille forbi med hvide og røde