FrieFattihforsorgKjøbenhavn
— 81 —
dels fra Politistationerne og fra Bespisningsforeninger, dels andetsteds fra, f. Eks. uddeltes der indsamlede Penge fra Hotel Royal. Her kan ogsaa nævnes, at Foreningen i Maanederne Februar til April 1886 fore tog Undersøgelser i en Mængde Understøttelsessager efter Anmodning fra Foreningen »Arbejdernes Værn«, der i Vintermaanederne ind samlede Midler til Understøttelse af Arbejdsløse. Dette Samarbejde, der i og for
sig faldt i Traad med, at Foreningen altid har paataget sig Undersøgelser for andre Foreninger og for Pri vate, vakte paa Grund af de stærke politiske Modsætninger en kort Tid Offentlighdens Opmærksomhed. Paa Foreningens forannævnte Fæl lesmøde den 23. Marts 1886 blev der navnlig af Overretssagfører Alb. Heckcher (med Støtte Overrets- asessor Madvig) ogVekselerer A. F. Lamrti rejst en stærk Kritik i Anled ning af, at Foreningen havde imøde kommet denne Anmodning fra »Ar bejdernes Værn«, der dengang fra den politiske Oppositions Side blev betragtet som en »Skruebrækker
T. F. W. STEINTHAL
forening« og i hvert Fald ansaas for at have en højrepolitisk Karakter. De bevægede Forhold, særlig den foran omtalte Smedestrejke, medførte ogsaa, at Spørgsmaalet om Foreningens Stilling overfor Strejkende kom stærkt i Forgrunden i Løbet af Aaret 1885—86. Fra tidligere Tid ansaa man dette Spørgsmaal for afgjort ved Bestem melsen om, at der ikke ydes Hjælp til dem, »som selv kunne, men ikke ville arbejde.« Spørgsmaalet ses at have været drøftet i Understøt telsesforeningernes Fællesbestyrelse i et Møde den 22. April 1872. Her om oplyser Forhandlingsprotokollen følgende: »Advokat Hindenburg foreslog det udtalt og offentliggjort, at Understøttelsesforeningerne ikke understøtter Arbeidere, der gjøre 6
Made with FlippingBook