FrieFattihforsorgKjøbenhavn
En mere varig Ordning af den frie Fattigunderstøttelse skabtes ved Loven af 8. Marts 1856 om Tilvejebringelse af Midler til fri Fattig understøttelse og om disse Midlers Bestyrelse, hvortil Forslaget ind bragtes i Landstinget af Provst Victor Bloch. Fra Forslagsstillerens Side var det tænkt som et Forsøg paa at genskabe og lovordne den oprindelige frie kirkelige Fattigforsørgelse, men under Behandlingen i Folketinget ændredes Forslaget saaledes, at der i Virkeligheden blev skabt et frit borgerligt Fattigvæsen ved Siden af det tvungne. Adgang til Understøttelse af De Fattiges Kasse skulde kun de Trængende have, der ikke befandt sig under den lovbestemte kommunale Fattigforsør gelse, og Kassen skulde bestyres af 3 Mænd valgt af Sognebeboerne. Ved Loven ændrede man tillige det urimelige Forhold, at de fri villige Gaver, som det fra gammel Tid, da al Fattigforsørgelse var fri villig, var Skik at indsamle i Kirkerne i dertil indrettede Tavler, siden Fattiganordningerne ved Begyndelsen af det 19. Aarhundrede var ind- gaaet i Kommunens Kasse og saaledes i Virkeligheden nu kom Skatte yderne i Stedet for de Fattige selv til Gode. Naar Præsterne fra Præ dikestolen opfordrede Menigheden til ikke at glemme at gøre vel og meddele til andre, kunde det se ud, som om de opfordrede Folk til at betænke Skatteyderne, deriblandt Præsterne selv, idet de Fattige hverken fik mere eller mindre af den Grund. Det var derfor ikke under ligt, at dette Misforhold i flere Aar havde været drøftet i kirkelige Kredse, og at Initiativet til en Forandring heri udgik fra kirkelig Side. De hidtilværende Tavler til Fordel for Fattigvæsenet forandredes ved Loven til Bøsser ved Kirkernes Indgange, og disses Indhold var op rindelig Hovedbestanddelen af Indtægterne for De Fattiges Kasse, hvortil kom Gaver ved Ejendomssalg og ved visse andre Lejligheder. Der lagdes oprindelig afgørende Vægt paa, at alle Midlerne skulde tilvejebringes gennem frivillige Bidrag, idet man kun derigennem mente at faa et tilstrækkelig skarpt Skel overfor den offentlige Fattighjælp. Loven af 8. Marts 1856 var i og for sig en smuk og human For anstaltning, og det var i Virkeligheden den samme Tanke, der laa til Grund for Dannelsen af de frivillige Understøttelsesforeninger. Men Loven havde den Svaghed, at den udstyrede De Fattiges Kasse med for faa Midler, ligesom Reglerne om Kassens Bestyrelse var utilfreds-
Made with FlippingBook