FrieFattihforsorgKjøbenhavn

— 260 —

I Foraaret 1870 traadte nogle af Foreningens Medlemmer sammen med andre af Sognets Beboere med det Formaal at søge dannet en Bogsamling til Brug for Sognets Arbejderbefolkning. En udstedt Op­ fordring til at skænke Bøger fandt saa megen Imødekommen, at man den 16. December 1870 i et lejet Lokale paa Vesterbrogade 70 kunde aabne Bogsamlingen under Navn af » Frederiksberg Sogns Folkebiblio­ tek«. Den Tilslutning, som Folkebiblioteket mødte, gav Foreningen Mod til ogsaa at foranstalte offentlige folkelige Foredrag afholdt, vekselvis i Frederiksberg Sogneskole i Falkonerallé og i Vesterbros Asyl i Istedgade. Ogsaa disse Foredrag vandt god Indgang hos Be­ folkningen. I Garnisons Sogn havde man en Syforening, der fik aarlige Til­ skud af Understøttelsesforeningen. En lignende Forening havde man i St. Johannes Sogn, hvor der desuden ligesom paa Christianshavn og paa Frederiksberg efter Over­ enskomst med Direktionen for Bikuben paa Understøttelsesforeningens Ansvar fra 1. September 1869 blev oprettet en Filial for Indbetalinger til Bikubens Sparekasse, der ogsaa her havde god Fremgang. Denne Filial havde Lokale paa Hjørnet af Nørrebrogade og Blaagaards- gade og bestyredes væsentlig af Understøttelsesforeningens Kreds- formænd. Under Synspunktet forebyggende Foranstaltninger maa man ende­ lig se en Art Sparekasse, der efter Forslag af Købmand N. J. Møinichen i Forsommeren 1870 blev oprettet af Trinitatis søndre Sogns Understøttelsesforening, og hvori Trængende i Sognet kunde faa Til­ ladelse til at indskyde de Smaasurnmer, som de kunde opspare i Som­ mertiden, hvorpaa det indskudte med Tillæg af en Præmie paa 50 pCt. fra Foreningen blev dem tilbagebetalt i Løbet af de 4 Vintermaaneder Januar—April. I det for Sparekassen vedtagne Regulativ bestemmes følgende: »Arbeidsdygtige Mænd og Q v in d e r i Sognet, der paa Grund af deres Haandterings Beskaffenhed eller andre Omstændigheder ikke i Vintermaanederne kunne tjene det Nødvendige til eget og Families Underhold, kunne faae Tilladelse til at overgive Understøttelsesfor­ eningen det, de kunne spare i Sommertiden, og derved sikre sig Hjælp af denne i Vintertiden . . .

Made with