FrieFattihforsorgKjøbenhavn

— 235 —

kun blev brugt af selve Understøttelsesforeningen, og det blev altsaa ikke, hvad det skulde være: Et Sted, hvor Oplysning kunde faas om, hvorvidt en Ansøger fik eller havde faaet Hjælp andetsteds fra eller overhovedet var kendt af andre Foreninger. Man synes udenfor Under­ støttelsesforeningen hellere at have villet udsætte sig for at begaa Fejl ved at undvære de ommeldte Oplysninger end underkaste sig det med Benyttelsen af Kontoret forbundne Besvær. Kontorets Forretnings­ gang var dog heller ikke tilfredsstillende, og efter at Understøttelses­ foreningen havde vedtaget, saaledes som Forholdene havde udviklet sig, ikke længere at benytte det, blev det nedlagt den 1. Novem­ ber 1890. Ad rent praktisk Vej opnaaede Understøttelsesforeningen imidler­ tid i de herefter følgende Aar en ret betydelig Samvirken med andre, navnlig med Menighedsplejerne, idet hver enkelt Afdeling søgte at virke sammen med andre velgørende Foreninger indenfor dens Om- raade og navnlig hyppigt havde Medvirkende, der ogsaa deltog i Ar­ bejdet i vedkommende Menighedspleje. Mellem Afdelingerne paa Nørrebro og samtlige derværende velgørende Foreninger blev der end­ videre forsøgsvis truffet en Ordning, hvorefter hver enkelt Forening stadig kunde være underrettet om de andres Virksomhed. Tanken om et fælles Oplysningskontor toges allerede i 1893 op paany af en større Kreds af Mænd, dels blandt, dels udenfor Under­ støttelsesforeningens Medvirkende, der traadte sammen for at søge tilvejebragt en mere betryggende Ordning af Velgørenhedsarbejdet i Hovedstaden. Paa et Møde i Foreningens Hovedbestyrelse den 13. December 1893 forelaa fra et Udvalg, nedsat af denne Kreds, en Fore­ spørgsel til Foreningen om, hvorvidt denne vilde være villig til at træde i Forhold til et Oplysningskontor, der — uden Udgift for Foreningen — paatænktes oprettet til Brug for den samlede organiserede Vel­ gørenhed. Efter nogen Diskussion, hvorunder der erindredes om, at det tid­ ligere efter Foreningens Initiativ oprettede kommunale Oplysnings­ kontor ikke var bleven benyttet af andre velgørende Foreninger, hvor­ for det ikke kom til at svare til sin Bestemmelse og maatte ophæves, vedtoges det enstemmigt at udtale, »at Hovedbestyrelsen — under Be

Made with