FrieFattihforsorgKjøbenhavn

— 24 —

ikke i Øjeblikket kunde modstaa Tidens Tryk. Paa Grund af Uviljen mod Fattigvæsenet vilde de hellere lide Nød end henvende sig til denne Myndighed, selv om de sædvanlige Virkninger af Fattighjælpen blev mildnet noget. Kommunalbestyrelsens Stilling til denne Sag gav Anledning til, at Redaktør C. V. Rimestad i Folketinget den 13. December 1855 stillede en Forespørgsel til Indenrigsministeren, hvori han paa Grundlag af sit nære Kendskab til Forholdene og af anstillede nøjagtige Undersøgelser godtgjorde Nødvendigheden af, at Loven blev anvendt her i Byen. Han paaviste, at det slet ikke var de Mennesker, der havde været nødsaget til at modtage Fattighjælpen, bekendt, at den var ydet under en anden Form og med en anden Virkning end al anden Fattighjælp, og at de ogsaa i mange Tilfælde blev betragtet, som om de havde tabt deres Valgret og kun kunde faa den igen efter Ansøgning. Indenrigsministeriet, der allerede havde været opmærksom paa disse Forhold, tilskrev umiddelbart herefter Fattigdirektionen i Kjøben­ havn med Henstilling om at træffe ekstraordinære Foranstaltninger i Anledning af den herskende Dyrtid i Landet, der især føltes tryk­ kende af Hovedstadens Fattige. Ministeriet, der vel var bekendt med, at Kommunen havde udvidet den almindelige Fattighjælp, fandt det nødvendigt, at der ved Siden af denne aabnedes en større Adgang ; end hidtil til en ekstraordinær Understøttelse, der ikke fik Indflydelse paa Modtagerens borgerlige Stilling og navnlig kunde imødekomme en Del af den Trang, hvis Afhjælpning ellers var henvist til den private Godgørenhed. Ministeriet ansaa det for hensigtsmæs­ sigt, at Direktionen i dette Øjemed sikrede sig Bistand hos Borgere, der maatte være villige hertil, og hos de i Staden bestaaende Godgøren- hedsselskaber, da Direktionen kunde drage Nytte af deres personlige Kendskab til Trængende og ved en Samvirken med disse Selskaber, der atter maatte forudsætte en nøjere Forbindelse mellem disse ind­ byrdes, kunde opnaa en bedre Fordeling af den ydede Hjælp end den, der kunde finde Sted, saalænge den private Godgørenhed ofte kryd­ sede den offentlige Fattigunderstøttelse. Ved denne Lejlighed frem­ sattes altsaa officielt Tanken om en fælles Organisation af det frivillige Fattigvæsen og en nøjere Samvirken mellem dette og det offentlige