FrieFattihforsorgKjøbenhavn
— 218 —
direktør, Professor J. H. Deuntzer, maatte Banken fastholde en tid ligere stillet Fordring om reel Sikkerhed for den Kredit, der skulde ydes Understøttelsesforeningen. Denne Sikkerhed tænkte Banken sig ydet, enten ved Deponering af 4 Aars Kupons af Foreningens Obliga tioner, der jo alle var baandlagte og urørlige, eller ved Kautioner af solide Selvskyldnere. Den førstnævnte Sikkerhedsstillelse kunde Ud
valget allerede efter en tidligere Beslutning af Hovedbestyrelsen ikke indlade sig paa at anbefale, og den anden Fremgangsmaade vilde Udvalget af let forstaaelige Grun de yderst nødig forsøge og i hvert Fald, først naar alle andre Veje var lukkede. Udvalget maatte derfor for søge, om man ikke hos en anden Bank kunde opnaa, hvad man øn skede, og var nu saa heldig ved Henvendelse til Landmandsbankens ledende Direktør, Etatsraad Isak Gliickstadt, at møde den mest bered villige og ubetingede Imødekommen. Det lykkedes Udvalget at til vejebringe en Overenskomst med
Direktionen for Den danske Landmandsbank om Ydelse af Laan i denne Bank mod Foreningens Kaution indenfor et Beløb af 50 000 Kr. og til en effektiv Rente af 4 pCt. p. a., hvilken Overenskomst til ligemed de nærmere Regler for Ydelse af saadanne Laan blev vedtaget af Foreningens Hovedbestyrelse paa et Møde den 28. Novem ber 1901. Efter den saaledes trufne Ordning kunde hver af Foreningens Af delinger indenfor nærmere fastsatte Grænser henvise Trængende, der ansaas for egnede hertil, til at faa Laan i Banken, naar Afdelingen samtidig indbetalte paa sin Laanefonds Konto i Banken 10 pCt. af den forlangte Laanesum, hvilken Konto blev forrentet af Banken med
Made with FlippingBook