FrieFattihforsorgKjøbenhavn

II.

TAVLEOMBÆRINGEN I DE KJØBENHAVNSKE KIRKER

Naar Loven af 8. Marts 1856 om De Fattiges Kasse ikke kom til at omfatte Kjøbenhavn, skyldes det Lovens Bestemmelse om For­ andring af de Fattiges Tavler i Kirkerne til Bøsser og om Anvendelsen af de i Bøsserne indkommende Midler, idet denne Sag allerede flere Aar tidligere havde været behandlet i Kjøbenhavn, uden at det var lykkedes at komme til en Løsning. I Begyndelsen af Aaret 1841 havde 15 af Hovedstadens Præster indgivet et Andragende til Kjøbenhavns Borgerrepræsentanter om en forandret Anvendelse af de milde Gaver, der i og ved Stadens Kirker indsamledes til de Fattige, saaledes at de i Stedet for at indgaa i den almindelige kommunale Fattigkasse, frem­ tidig maatte blive uddelt til saadanne Fattige, som ikke nød Almisse. Det anførtes i Andragendet, at det almindelige Fattigvæsen kun sør­ gede for de egentlige Fattig- eller Almisselemmer, men derimod ikke saa sig i Stand til at komme en bedre Klasse af Trængende til Hjælp, hvis Nød ikke var mindre, og hvis Værdighed næsten altid større, nem­ lig de saakaldte »Huusarme«, saasom Enker med Børn efter Embeds- mænd og Borgere eller disses uforsørgede Døtre.*) Og Præsterne an­ drog derfor om, at disse milde Gaver for Eftertiden maatte blive uddelt til Huusarme i Menigheden enten af Præsterne selv eller af disse i Forening med dertil udvalgte Mænd. Kommunalbestyrelsen havde i den Anledning Aaret efter erklæret sig villig til uden Vederlag at frafalde Indtægten af Fattigvæsenets Tavler, dog kun paa Betingelse af, at samtlige Indsamlinger af Gaver i og ved Stadens Kirker eller i hvert Fald Ombæringen af samtlige Tavler i Kirkerne maatte ophøre, imod at der hensattes et ligesaa stort

*) Her som ofte i ældre Tid finder man Ordet Husarme, der iøvrigt ogsaa benyttes som Betegnelse for Fattige i al Almindelighed, der forsørgedes i Hjemmet, anvendt som Betegnelse for »pauvres honteux«.