FrieFattihforsorgKjøbenhavn
II.
TAVLEOMBÆRINGEN I DE KJØBENHAVNSKE KIRKER
Naar Loven af 8. Marts 1856 om De Fattiges Kasse ikke kom til at omfatte Kjøbenhavn, skyldes det Lovens Bestemmelse om For andring af de Fattiges Tavler i Kirkerne til Bøsser og om Anvendelsen af de i Bøsserne indkommende Midler, idet denne Sag allerede flere Aar tidligere havde været behandlet i Kjøbenhavn, uden at det var lykkedes at komme til en Løsning. I Begyndelsen af Aaret 1841 havde 15 af Hovedstadens Præster indgivet et Andragende til Kjøbenhavns Borgerrepræsentanter om en forandret Anvendelse af de milde Gaver, der i og ved Stadens Kirker indsamledes til de Fattige, saaledes at de i Stedet for at indgaa i den almindelige kommunale Fattigkasse, frem tidig maatte blive uddelt til saadanne Fattige, som ikke nød Almisse. Det anførtes i Andragendet, at det almindelige Fattigvæsen kun sør gede for de egentlige Fattig- eller Almisselemmer, men derimod ikke saa sig i Stand til at komme en bedre Klasse af Trængende til Hjælp, hvis Nød ikke var mindre, og hvis Værdighed næsten altid større, nem lig de saakaldte »Huusarme«, saasom Enker med Børn efter Embeds- mænd og Borgere eller disses uforsørgede Døtre.*) Og Præsterne an drog derfor om, at disse milde Gaver for Eftertiden maatte blive uddelt til Huusarme i Menigheden enten af Præsterne selv eller af disse i Forening med dertil udvalgte Mænd. Kommunalbestyrelsen havde i den Anledning Aaret efter erklæret sig villig til uden Vederlag at frafalde Indtægten af Fattigvæsenets Tavler, dog kun paa Betingelse af, at samtlige Indsamlinger af Gaver i og ved Stadens Kirker eller i hvert Fald Ombæringen af samtlige Tavler i Kirkerne maatte ophøre, imod at der hensattes et ligesaa stort
*) Her som ofte i ældre Tid finder man Ordet Husarme, der iøvrigt ogsaa benyttes som Betegnelse for Fattige i al Almindelighed, der forsørgedes i Hjemmet, anvendt som Betegnelse for »pauvres honteux«.
Made with FlippingBook