FrieFattihforsorgKjøbenhavn

— 129 —

hvad den faktisk ikke havde haft i lange Tider, og ved den anden Indvending oversaas den Kendsgerning, at Foreningens Virksomhed her i Byen netop svarede til den, som De Fattiges Kasse udøvede udenfor Kjøbenhavn, og at kun den indskrænkede Virksomhed som Følge af de utilstrækkelige Midler havde formaaet at tilsløre dette Forhold. Det Faktum, at Kommunens Tilskud vilde give Foreningen Midler i Hænde til en betydelig Udvidelse af dens Virksomhed, og den Opfattelse, at kun Kjøbenhavns Understøttelsesforening var i Stand til paa forsvarlig Maade at uddele Kommunens Tilskud, hvis man vilde undgaa en Decentralisation i Uddelingen af Understøttelser ved Op­ rettelse af selvstændige frie Fattigkasser i Kjøbenhavn, overvandt imidlertid Betænkelighederne og førte til den Overbevisning, at man ikke burde afslaa at modtage Kommunens Tilskud. Som Følge af, at Tilskuddet for det første Aar først var bleven bevilget paa et ret sent Tidspunkt af Vinteren, blev den første Ud­ deling meget forceret. Allerede i de første Dage af Februar meldte der sig et saa stort Antal Ansøgere, at ikke blot Hovedkontoret, men ogsaa enkelte Afdelingers Modtagelsesværelser ligefrem blokeredes af Ansøgernes Skarer, der opgives at have været snarere over end under 6000 ialt. Det maa imidlertid her erindres, at Ansøgerne paa dette Tidspunkt var uvidende om, at der skulde foretages en Undersøgelse af deres Forhold i Overensstemmelse med Foreningens almindelige Fremgangsmaade, af hvilken Qrund mange trak sig tilbage, straks da de erfarede, at de først skulde henvende sig til vedkommende Kredsbe­ styrer i Foreningen for at faa deres Forhold undersøgt. Af Resten blev endvidere en Del straks afvist af Kredsbestyrerne som ukvalificerede til at komme i Betragtning, saaledes at af nævnte Antal kun ca. 3000 naaede frem til egentlig Undersøgelse og Behandling. Som et Vidnes­ byrd om det store Arbejde, der paaførtes Foreningen selv ved dette reducerede Antal, kan anføres, at af de 3024 Ansøgninger, som kom til endelig Behandling, viste det sig, at 1734 ikke tidligere havde søgt Foreningen om Hjælp, i hvert Fald ikke i de 6 Aar, hvori Foreningen havde haft sin Hovedregistrant. Der kom herved til at paahvile Hoved­ kontoret det betydelige Arbejde i meget kort Tid at besørge Ud­ stedelsen af 1734 nye Oplysningsboger, og den Forsinkelse, dette 9