FrieFattihforsorgKjøbenhavn
— 110 —
eningens betydningsfuldeste Opgave, som den navnlig er afskaaret fra at realisere, naar de Private ikke støtte den, saaledes som den baade fortjener og har Behov....« Omkring Aarhundredskiftet arbejdede Foreningen i det hele taget under overordentlig vanskelige Forhold. Vinteren 1900—01 var meget vedholdende og streng, og da Konjunkturerne var nedadgaaende, her
skede der en Arbejdsløshed mere omfattende, end Tilfældet havde været i mange Aar. Fattigdommen var meget udbredt, endog i Befolk ningslag, der tidligere havde kunnet klare sig selv. Antallet af Trængen de, der henvendte sig til Forenin gen om Hjælp, var i betydelig Stig ning, og da Foreningens Midler som Følge af den stadige Tilbagegang i dens Indtægter var ganske util strækkelige, saa at man arbejdede med et betydeligt Underskud, maat te man afvise mange Trængende, der ikke forgæves burde have hen vendt sig om Hjælp til en Institution med den Opgave, som Kjøbenhavns Understøttelsesforening havde. Ofte
maatte Foreningen tilmed yde en altfor karrig Hjælp til dem, der kunde komme i Betragtning. I flere af Foreningens Afdelinger laa Gennem- snitsbeløbet af ydede Understøttelser endog under 20 Kr. Medvirkende til dette Resultat var ogsaa de store Indlemmelser i Kjøbenhavns Kommune, hvorved Brønshøj-, Valby- og Sundby-Distrik terne kom ind under Foreningens Omraade. I disse Distrikter havde man hidtil haft en fri Fattigkasse, der nu var falden bort samtidig med Indlemmelsen i Kjøbenhavns Kommune, uden at denne paa anden Maade tog sig af disse Distrikters mange Trængende udenfor Fattig væsenet. Hvad dette betød, ser man f. Eks. af, at medens De Fattiges Kasse i Sundbyerne havde raadet over 6 å 7000 Kr. aarlig, blev der, da
Made with FlippingBook