FrieFattihforsorgKjøbenhavn

— 106 —

enkelte Personer og det Bidrag, der her var Tale om. Naar han stemte for Bevillingen, var det netop, for at Foreningen i forøget Cirad skulde blive i Stand til at hjælpe enkelte Personer. En Institution som De Fattiges Kasse kunde ikke gennemføres paa en Studs, men den vilde være en heldig Form for en Virksomhed, hvortil der var Trang, og det vilde derfor være ønskeligt, om Kommunen søgte at faa Lovgivnings­ magtens Samtykke dertil. Heroverfor hævdede Borgmester Borup, at hvad der var udrettet af Understøttelsesforeningen, langt overgik, hvad en fri Fattigkasse vilde have udrettet. En saadan vilde sikkert have svækket Velgøren­ heden i Kjøbenhavn, og han ansaa det for meget tvivlsomt, om Tanken om at oprette en Institution som De Fattiges Kasse i Kjøben­ havn lod sig realisere, og om dens Gennemførelse vilde være heldig. Overretsassessor, Dr. jur. N. K . P■Lassen (den senere Justitiarius i Højesteret) fandt Sammenstillingen med Bidragene til De Fattiges Kasse træffende, idet Understøttelsesforeningen i Kjøbenhavn var den eneste Forening, der havde et almindeligt velgørende Formaal paa samme Maade som De Fattiges Kasse, og den kunde derfor ikke sættes i Klasse med andre Foreninger. Ved Afstemningen blev Forslaget om at bevilge Tilskuddet for­ kastet med 18 Stemmer mod 14, og hermed blev den tynde økonomiske Traad overskaaret, der nu i seks Aar havde været knyttet mellem Kjø­ benhavns Kommune og den Forening, som i det Omfang, hvori dens begrænsede Midler gjorde det muligt, udfoldede Bestræbelser for at fritage Folk fra at komme ind under det offentlige Fattigvæsen. Borg­ mester Jacobi havde under Diskussionen om denne Sag i Modsætning til sin Forgænger i Embedet kun ret køligt forsvaret Tilskuddets For­ nyelse, og der blev nu ikke foreløbig gjort noget Skridt hverken fra Foreningens eller Kommunens Side for paany at knytte den bristede Traad. Mange Aar skulde hengaa, før dette skete. I dette Aar valgtes Nationalbankdirektør, Etatsraad R. Strøm til Foreningens Formand, og Overretssagfører Th. Mørck samt Adjunkt Chr. Dorph til Næstformænd i Foreningen. Da Adjunkt Dorph i 1897 trak sig tilbage, blev han afløst af Grosserer Victor Høffding som Næst­ formand.

Made with