FrieFattihforsorgKjøbenhavn
— 102 —
Først i Anledning af et Andragende af 8. Marts 1893 fra De sam virkende Fagforeninger i Kjøbenhavn om af Kommunens Kasse at yde Hjælp til forskellige velgørende Institutioner og Foreninger sigtende til at lindre den overhaandtagende Nød. som den omfattende Arbejdsløs hed i Forbindelse med den strenge Vinter havde fremkaldt, navnlig ved Hjælp til Betaling af resterende Husleje og til Indløsning af nød
vendige Seng- og Qangklæder samt Værktøj. Det var med Hen blik paa de af Kommunalbestyrel sen tidligere fremsatte Indvendin ger imod at imødekomme Andra gender af den Art udtrykkelig an ført i Andragendet, at de fleste vel gørende Institutioner her i Byen paa det Tidspunkt savnede til strækkelige Midler til at yde Hjælp i fornødent Omfang. Magistraten mente dog ikke, at det kunde anses for rigtigt at imødekomme Andragendet, og ind skrænkede sig til at foreslaa dét taget til Efterretning. Ogsaa ved denne Lejlighed fremskaffede Ma gistraten en Del statistiske Oplys
TH. WESSEL
ninger, der dog ikke synes at have været mere fyldestgørende til Be dømmelse af Spørgsmaalet om, hvorvidt der herskede ekstraordinær Nød, end de i 1878 fremskaffede (pag. 72). Under Sagens Behandling i Borgerrepræsentationen den 10. og 24. April 1893 fremhævede J. Jensen (den nuværende Overpræsident i Kjøbenhavn) bl. a., at han ikke kunde dele den af Magistraten frem satte Anskuelse, at Kommunen ikke kunde indlade sig paa at støtte Arbejdsløse ekstraordinært, d. v. s. udenfor det almindelige Fattig væsen, da den saa vilde svække den private Velgørenhed. Det kunde i hvert Fald ikke gøres gældende paa dette Tidspunkt af Aaret, da de velgørende Institutioner delvis havde standset deres Virksomhed af
Made with FlippingBook