FremskridtPaaSundhedsvæsenetOmraade_1898

10

at Hospitalet nu ligger midt inde i Byen og ved en af de store Færdselslinier, som danne Forbindelsen mellem Vesterbro og den gamle By. Det er derfor højst sand­ synligt, at Hospitalets nuværende Anvendelse vil komme i for stor Modsætning til Omgivelserne allerede i en nær Fremtid. Hvis det derfor maa flyttes til et mere afsides liggende Sted, vil man til andet Brug komme til at dis­ ponere over et ikke ringe Antal Sengepladser i dette Hos­ pital, som tilfredsstiller omtrent alle Nutidens Fordringer. Det vil let forstaas, at saalænge denne Sag ikke har funden sin Afgørelse, vil man staa noget usikker lige overfor det ny store Hospitals Opførelse og Anvendelse. Under disse Omstændigheder har man søgt at komme over de nuværende Vanskeligheder ved midlertidige For­ anstaltninger dels ved at faa Dispositionsret over nogle Sengepladser paa private Hospitaler og Kliniker, hvortil for 1898 er bevilget 10,000 Kr., dels ved Tilvejebringelse af interimistiske Hospitalslokaler. Under Budgetforhandlingen i Novbr.—Decbr. 1897 fremsatte Magistraten et Forslag om midlertidigt at ind­ rette en Filial af Kommunehospitalet paa St. Johannes Stiftelsen. Denne Stiftelse har været Kommunens Smertensbarn, idet man ikke har funden den Anven­ delse for den, som var tilsigtet, da man opførte dette store kostbare Bygningskompleks. Sygeafdelingen gør god Nytte og er stærkt belagt, men Arbejdsanstalten er aldrig fuldtud bleven benyttet. Det laa derfor ganske nær under den nuværende Pladsmangel paa Kommune­ hospitalet at benytte de ledig staaende Lokaler, og ved Imødekommenhed fra Fattigvæsenets Side fik Hospitals­ bestyrelsen overladt syv større Rum ud imod Ryesgade, beregnet paa ialt 98 Sovepladser tor Arbejdersker. Her kan imidlertid kun anbringes 81 Patienter, idet der dels maa beregnes et større Antal Kubikfod Rum til Pa­ tienter end til Arbejdersker, dels maa nogle af Rummene indrettes til Bade- og Skiftelokaler. Af Personalet kan kun Plejemoderen faa Bolig i Afdelingen. Omdannelsen af Lokalerne og deres Montering, for saa vidt denne ikke kan ske fra Kommunehospitalets Depoter, ansloges til en Udgift af 9000 Kr. Da Kvindeafdelingerne ere de mest bebyrdede paa Kommunehospitalet, vil Filialen blive benyttet til Kvinder og saadanne Børn, som op­

Made with