FrederiksbergSlot_1896

83 vel under Tag, maatte man have nye og anseligere Menageribygninger. Saadanne opførtes da ogsaa 1704— I 7 ° 5 > °S et nyt Glashus derhos, og det var ikke, som man maaske venter, Ernst Brandenburg, men derimod Gartneren »auf Amack«, Hans Henrik Bruhn, der fik disse Byggearbejder i Entreprise, f ° r 1 944 Rdl. (c. 5600 K r.)2S5). De nye Menageribygninger synes ikke at have været saa ganske ubetydelige, i det mindste meldes der i Nov. 1706, at den allestedsnærværende Ernst Brandenburg havde ladet fyrretyve Døre dersteds beslaa 286). Derimod har Dyrebestanden der uden Tvivl i Begyndelsen været temmelig betydningsløs, og vi have kun fundet antegnet et eneste mærkværdigt Dyr, som kan antages i disse Menageriets ældste Dage at have »præsenteret sig« som noget sjældent for de høje Herskaber, nemlig en i Efter­ sommeren 170 3 til Menageriet ved Prinsens Gaard, — hvilket altsaa endnu den Gang eksisterede — ankommen »Ostindisch Ferkel« 287). Nogle Aar senere var derimod Menageriet paa Frederiksberg meget betydeligt, som der meldes baade med Løver og Bjørne og Ulve og Ræve og andre vilde Dyr i Hobetal, og 1705 synger en Poet om Menageriet ved Frederiksberg: Ogsaa ved andre kongelige Slotte her hjemme var der i de Dage Menagerier med Bjørne og Ulve og andre glubende Dyr. Kong Frederik IV var nemlig en stor Elsker af Dyr, — desværre ogsaa af Dyrekampe, hvor­ med man af og til forlystede ham paa hans Udenlands­ rejser. Den 9. Febr. 1709 foranstaltedes der saaledes i Venedig til hans Ære en stor Tyrefægtning, og faa Maaneder senere, den 1. Juni, i Dresden, en »magnifique Dyrekamp mellem en Løve, otte Bjørne, syv Vildsvin, en Tiger og en »Urr og Bøffel-Oxe«« 28!)). Ogsaa her 6* Her kunne sees de Diur, hvis Grumhed ellers fnyser, Og, som een Bussemand, hver Siæl i Livet kyser . . . 28S).