FrederiksbergSlot_1896

33 sikkert nok. Lige saa sikkert er det, at Kong Frederik IV har grebet ændrende og omdannende ind i dette Bygge­ projekt eller denne Byggeplan og saaledes havt den Tilfredsstillelse at finde praktisk Anvendelse for sine i Udlandet indsamlede arkitektoniske Kundskaber. Det synes saaledes, som om den unge Monark og Ernst Brandenburg med Hensyn til Opførelsen af det ældste Frederiksberg have staaet hinanden nærmere, end man har kunnet formode, ja endogsaa meget nær, — hvilket da atter kaster Lys over den stærkt tilbagetrukne og forholdsvis ubemærkede Stilling, Platen og Ernst indtage, og maaske ogsaa giver os Nøglen til den Gaade, hvorfor Ernst Brandenburg, Leverandøren, Entreprenøren, kort efter udnævntes til kongelig Bygningsinspektør og saa­ ledes blev om end ikke Platens og Ernsts, saa de for Monarken arbejdende Mesteres og Entreprenørers og Leverandørers Tilsynsmand og Foresatte. Man maa ikke glemme, at der her kun er Tale om Frederiksberg Slot i dets allerældste Skikkelse, og endda medens det var under Opførelse. Den Gang eksisterede hverken de to store Endefløje /eller de lavere Side­ bygninger, der nu udgaa fra Hovedbygningens Sider, omslutte Slotsgaarden og støde op til Porthuset. Slottet i déf'ældste Skikkelse var kun lille og beskedent, mindre og ubetydeligere end mangen Adelsmands Gaard og end mangen rig Privatmands Villa i vore Dage. »Det har intet ualmindeligt af et kongeligt Slot at være«, hedder det hos en Forfatter132), som 1702 saa det, om end i ufuldendt Stand, »men det vilde være meget smukt for en Privatmand«. »Ulykkeligvis«, tilføjer samme Forfatter, »vil det kun kunne beboes i Sommerens skjønneste Dage«. At opføre et saadant Hus uden de kongelige Bygmesteres Hjælp maatte ikke synes nogen uoverkommelig Opgave for en ung kunstelskende og selvtillidsfuld Fyrste i de Frederiksberg. 3