FrederiksbergSlot_1896
11
sig over noget af den nuværende Frederiksberg Slotshaves mellemste Del. I 1688 blev Gaardens hele Tilliggende matrikuleret til 6 Tdr. 7 Skp. 48). Dette er alt, hvad der vides om Gaardens Jord- tilliggende paa den Tid (c. 1682). Om selve Gaarden vides der da for Resten ikke synderlig mere. Den laa, som sagt, — og det nok endda to Gange, — der, hvor nu Hovedindgangen er til Frederiksberg Have. Dette ses, blandt andet, af Thurahs Vitruv, hvor Forfatteren melder, at en med dobbelte Rader Træer besat smuk Allée fører til Frederiksberg, — den nu værende Frederiksberg Allée, som først blev anlagt i Begyndelsen af forrige Aarhundrede og altsaa vel var til, da Thurah skrev sin Vitruv (omkring 1748), men ikke i de Dage, vi her beskjæftige os med. Samme Allée, siger Thurah videre, støder lige an paa den saakaldte Prinsens Gaard, der ligger lige for en af Frederiksberg Haves Hovedalléer49), og paa en Grundtegning i det nævnte Værk ses Gaarden liggende paa det i Teksten anførte Sted. Indkjørselen til Amagergaarden var meget tarvelig, og Prinsen, bemærker Riegels, 50) — hvis Vidnesbyrd vel her nok kan staa til Troende, — savnede de fornødne Pengemidler til at lade en anseligere indrette. Der var da ogsaa paa Thurahs Tid en anden Indgang til Frederiks berg Have —• nemlig bag om Slotsforvalterbygningen, hvor nu Haveinspektørens Bolig er, — end den nu værende, hvor jo netop Gaardens Hovedbygning laa, og nævnte Haveinspektørbolig og det lige over for liggende Laurierhus ere, — som det er udtalt61), — Sidebygninger til den længst forsvundne Prinsens Gaard, om end stærkt forandrede og til Dels ombyggede. For en Del Aar
Made with FlippingBook