FrederiksbergSlot_1896

5 der, men kun kom der i Ny og Næ, ledsagede af deres kvindelige Hofinder og et Par Kavallerer, for at se til Duerne og Kanarifuglene og det andet »rare Fuglewerck« i Voliererne og til Kaninerne i disses Gaard eller glæde sig ved andet landligt Divertissement, som man den Gang sagde. Det synes endog, at en Del af Gaarden, vel dens »Nebenbygninger«, har været tækket med Straa, som en slet og ret Bondes Hus og Avlsbygninger, og 23. Juni 1663 fik Bønderne i Frederiksborg Amt kongelig Ordre til »en huer at age et Less Teckehalm« til Prin­ sessernes Gaard 20). En Del af dennes nærmeste Til­ liggende var indhegnet med ganske ordinære Gjærde- staver21), noget af Gaardens Terræn, — ventelig Ind- kj ørselen og selve Gaardspladsen — var brolagt22). A f og til modtog dog Hoffet her fyrstelige Gjæster eller distinguerede Fremmede, som kom over Beltet og Vester fra skulde holde deres Indtog i Kjøbenhavn og forestilles ved Hove. Dette var saaledes Tilfældet i Septb. 1663, — samme Aar, Gaarden blev opført, den var endda maaske næppe færdig endnu, — da Kurfyrst­ inden af Sachsen og hendes unge Søn Johan Georg, som 10. Okt. s. A. blev forlovet med Frederik IIIs Datter Anne Sofie, tog ind paa Prinsessegaarden, hvorfra de fyrstelige Fremmede saa den 17. Sept. med stor Pragt afhentedes og førtes til Kjøbenhavns Slot af Kronprins Christian (den senere Kong Christian V ) 23). Lignende højtidelige Receptioner fandt Sted paa Ny Amager 18. Juli 1668, da Dronning Sofie Amalie, Kronprins Christian og begge Prinsesserne Ernestine og Ulrike Eleonore med stor Stads og under Kanonsalut fra Kjøbenhavns Volde der mod­ toge Hertugen af Gottorp og Gemalinde; der var da »om Aftenen stor Collation paa Amagergaarden, og begge høje Familier, den kongelige og den fyrstelige, diverterede sig til Natten« 24), vistnok til ikke ringe Glæde