FrederiksbergSlot_1896

139 hun døde i April 1731 og blev jordet hos sin forudgangne Ægtefælle i Petri Kirkes gamle Kapel 4S9). Til Slutning endnu kun et Par Ord om de italienske S t ukk a t ø r e r , som vare virksomme paa det allerældste Frederiksberg Slot. Skal vi regne dem med til Kunstnerne? I fordums Dage gjorde man det. DenGang havde Kunst og Haandværk endnu ikke skilt sig fuldstændig ud fra hin­ anden her hjemme, og enhver »Billedhugger« var tillige »Steinschneider« (o: Stenhugger) og »Træsnyder« (o: Træ­ snitter, Billedskærer) og Stukkatør eller »Stukarbeiter«. Vore tre betydeligste Billedhuggere her hjemme førWi ede- wel t s Dage: S t urmbe r g , Ehb i s ch* ) og Gercken, nævnes stadigt i de gamle Dokumenter ikke alene som »Bilthauers«, men ogsaa som »Steinhauers« og »Stukka- teurs« eller »Gipsarbeiter«, — og det endskjønt Sturm­ berg, som meldt, har gjort Christian V ’s og hans Dronnings pragtfulde Marmorsarkofager i Roskilde Domkirke, Ehbisch flere Altere i Kjøbenhavns Kirker og det storladne Levetzauske Monument i Tjele Kirke o. m. a. og Gercken Kong Frederik IV ’s og Dronning Anna Sofies Sarkofager i Roskilde Domkirke490). Og »der Gipsarbeiter Brenno«, som i Frederik IV ’s og Christian V I’s Tid var virksom her, gjorde bl. m. a. 1743 Stukkaturplafonden i Ridder­ salen paa (det i 1794 afbrændte) Christiansborg Slot, men ogsaa (1716) Gravmælet over V i l he lm Ah l e f e l d og Hustru i Hamborgs (forlængst nedbrudte) Domkirke og et lignende over F r e d e r i k Gedde i St. Hans Kirke i Odense491). Kunstnere som Sturmberg og Ehbisch og *) Hans Navn er E h b is c h , ik ke E b is c h , som W e ilb a c h i sit »Konstner-Lex.« kalder ham. Endnu i sit nye »Kunstner-Lexikon« synes Weilbach grumme nødigt at ville give slip paa det urigtige »Ebisch«, skjønt den gamle Mesters rette Navn »Ehbisch« forlængst er kjendt (siden min Bog om Fredensborg fremkom).