FrederiksbergSlot_1896

H 3

I denne Mellemtid af fire Aar var Slottet bleven betydelig udvidet, idet de to Endefløje vare blevne til­ føjede under Ledelse af Pl at en og Erns t , — hvad vi senere skulle fortælle om, naar vi naa saa vidt. Med den 15. September 1706 slutter saaledes Fre­ deriksberg Slots al l eræl ds t e Historie. Vi kunde, for denne Slottets ældste Tids Vedkom­ mende, nedlægge Pennen her, hvis der ikke endnu paa­ hvilede os den Pligt at meddele noget om de Kuns tnere, som havde været virksomme derude, — hvad vi i største Korthed ville gjøre i de følgende Linier. —

IX.

Noget om de Kunstnere, som vare virksomme paa Frederiksberg i dette Slots allerældste Tid.

Det er ikke store Kuns t ner e , den velvillige Læser i de følgende Linier vil gjøre Bekjendtskab med, langt fra! Thi store Mestere ere altid sjældne og var det Frederik i tre Aar, 1701 til 1704, skjænkede bort til Gøglere og Aktører, af hvilke kun en eneste, René Magnon de Montaigu, fortjener at nævnes og mindes. (En Del af disse Acteurs fore­ findes — efter Overskou — her igjen 1715). Frederik IV kan ikke ubetinget prises for Sparsomhed og Tarvelighed, om han end ikke var ødsel efter samme Maalestok som hans to nærmeste Efterfølgere. Det bør dog erindres, at Kongedømmet af Guds Naade i de Dage troede alt tilladt for Herrens Salvede og næppe havde nogen Anelse om, at Folkene kunde misbillige eller turde vove at dadle. Frederiksberg. 8