FrederiksbergSlot_1896

9i det hele endda ikke er videre fiks og færdigt, end at Haandværksfolk og Malere, Forgyldere og Stukkatører endnu stedse, Dag ud, Dag ind, trampe omkring med tunge Fjed i Sale og Gemakker, paa Trapper og i Gale­ rier, fulde af Gibs og Kalk og Oliefarve, Malerne syngende, for at tilføje noget hist, noget andet her, og lægge »sidste Haand« paa det udførte Værk. Og det fandt naturligvis ogsaa Sted paa det nys opførte Frederiksberg. Haandværkernes og Arbejdernes Gros var nok forsvunden, men der var dog endnu nogle af dem tilbage derude, og det baade Murere og Tømrere og Snedkere, Glarmestere og Plattenslagere, Brolæggere og Blytækkere, — for ikke at tale om adskillige Musket- terer og »Granaderer«, som endnu stedse sled og slæbte i Haver og Anlæg, baksede omkring med Bremerstens »Gevæxtpaatter« og kvabsede »Kinders« af samme Stof eller klippede »Taxistræer« runde som Kugler eller spidst- tilløbende somKegler og Pyramider eller samlede »Myreæg« til Kongl. Majestæts Kanarifugle. Frederik har uden Tvivl søgt Fred og Ro, da han for første Gang opslog sin Bolig paa sit nye Landslot; da der imidlertid alene fra i i . Maj til 13. Dec. 1704 — altsaa under de Konge­ liges første Ophold paa Slottet, — dér blev anvendt, og vel altsaa ogsaa ihamret, 10900 Søm 308), — for slet ikke at tale om anden lignende nervesønderrivende Bulder og Allarm og Spektakel, — er det let forstaaeligt, at Monarken hurtig fik nok af Opholdet paa sit nye Lyst­ slot og skyndte sig at vende tilbage til Kjøbenhavns Slot, som vel var gammelt og vindt og skjævt, men hvor der dog var Fred og Ro. Der arbejdedes altsaa endnu en rum Tid paa Slottet, efter at det var »færdigt«, og ligesaa paa dets »Neben- bygninger«, som »Cordegallerne« (Vagthusene) og navnlig paa den nye Køkkenbygning, som opførtes 1704 —1705,