FrederiksbergGasværkGennem75AAR_1936

D ET er et meget betydeligt Opbud af moderne Teknik, der er nødvendigt for at forsyne en moderne Storby som Frederiksberg med Gas, en By, der nu har et aarligt Forbrug af 16—17 Millioner Kubikmeter; man spørger uvilkaarligt: Hvorlænge kan denne Udvikling fortsættes? Der ligger jo et Gas* værk — større eller mindre — i omtrent hver eneste By i Verden; tænk hvilke Kulmængder der aarligt forbruges af alle disse Værker, som jo endda kun udgør e n D e 1 af den vældige moderne Storindustri, der kappes om at sikre sig Kulforraadet, ligesom den i stigende Grad lægger Beslag paa Jernforraadet. Kullet og Jernet er jo i Virkeligheden de to Grundpiller i hele det moderne Kultursamfunds Teknik, to af Hovedbetingelserne for Opretholdelsen af hele vor Tids Samfundsmaskineri. Tænk, om disse to Natu rproduk ter en skønne Dag slap op! For Jernets Vedkommende har det dog ingen Nød. Der findes rundt om paa vor Klode saa vældige Lejer af Jernmalm, at kun en ringe Del endnu bliver udnyttet, og der sker stadig nye Jerndannelser baade i Jordens Dyb og paa Bunden af Søer, hvor Jern i opløst Tilstand føres til og bundfældes og ind? gaar en kemisk Forbindelse med Ilt. I Løbet af en Snes Aar kan der paa Bunden af saadan en Sø afsættes et Jernlag paa flere Tommers Tykkelse. Der er alt? saa ingen Fare for, at Jernets Forraadskamre skal tømmes, skønt der aarligt fremdrages saa stor en Mængde, at den vejer lige saa meget som alle nulevende Menneskers Vægt tilsammen. Mindre gunstigt stiller Sagen sig for Kullets Vedkommende. Man kan anta? Kullet, Gassen og Fremtiden.

geligt regne med, at der aarligt Verden over hentes ca. 1.000 Millioner Tons Kul op af Gruberne, hvor Millioner af Men? nesker lever deres underjordiske Liv. En Forfatter af et populært Værk har udregnet, at denne Kulmængde er saa stor, at hvis den blev stablet op paa en Plads som Kongens Nytorv, vilde den danne en Søjle, der naaede ca. 3 Mil i Vejret. Det er altsaa kolossale Kulmæng? der, der Aar efter Aar forbruges, og der findes da ogsaa engelske Gruber, hvor man har maattet bore sig mere end 2 Kilometer ned under Overfladen for ved Hjælp af moderne Kulbrydningsmaski? ner og Elevatorer at bringe de nødven? dige Kulmasser op til Lyset. P Alligevel er der heller ikke overhæn? gende Fare for Kulnød. Der vil rimelig? vis i Jordens talrige, hidtil ubenyttede Kullejer være Forraad nok til adskillige

Fig. 20. Bygasregulatoren

74