FrederiksbergGasværkGennem75AAR_1936

Frederiksberg Gasværks Hisforie begynder. D ET var en lille Provinsby paa 6—7000 Sjæle, som ved Lov af 29. Decem? ber 1857 udskiltes fra Hvidovre og blev til den selvstændige Kommune Frederiksberg, en idyllisk lille By, som endnu havde Landsbypræget over sig, med dyrkede Marker, og Grøfter, som, i Mangel af Kloaksystem, aftog Spilde? vandet og førte det ud til de mindre velduftende Aaer; Vejene oplystes ro? mantisk, men pauvert af Tranlygter, og Borgernes Sikkerhed overvaagedes af 3 — tre — Vægtere med Morgenstjerne. Der var endnu straatækte Huse og Gaarde, og Køer, der græssede og gumlede i Chr. Winthersk Idyl, og Haner, der galede. En indtagende, men beskeden Begyndelse til den Storby, vi i Dag lever i. Men de Mænd, der førte Selvstændighedssagen igennem, var kloge og fremsynede Folk, som var klar over, at en stor Udvikling ventede den lille Kirke? og Slotsby, som Enevælden havde skabt, men som efter Hollændertidens Eksperimenter igen var faldet i en døsig Halvsøvn. Med Grundloven og Næringsfriheden vaägnede Driftigheden her som andre Steder i Landet, og Byen begyndte at vokse med en næsten foruroligende Hast: I 1855 havde der kun været 4 300 Indbyggere, i 1860 var Tallet næsten fordoblet til 8.164, og i 1870 var det 16.878. Byen var delt i et By? og et Landdistrikt hver paa smaa 800 Tdr. Land, og endnu helt op til Aarhundredskiftet var mere end en Tredjedel af Byens samlede Areal dyrket som Mark og Haver. Paa denne Baggrund tager de ledende frederiksbergske Sognepolitikeres Indsats sig dob? belt fremsynet ud, og gennemlæser man det Forslag om Frederiksbergs Op? højelse til selvstændig Kommune, som indbragtes i Folketinget af Overretsasses? sor, Justitsraad O t t o Mü l l e r , Birkedommer, Justitsraad C. N. P e t e r s e n , Kammerjunker, Godsejer Em i l R o s e n ø r n , Major M ü l l e r og Overkontro? lør W a l t h e r , vil man se, at de bl. a. motiverede Kravet om Selvstændighed med, at man for Kommunens egne Penge da vilde kunne iværksætte Foranstalt? ninger, som — »ville være til Gavn og Glæde ikke alene for os, men ogsaa for

København«. Og under Forslagets Behandling i Tinget kom Rosenørn, der senere blev Kommu? nalrepræsentationens første Formand, nærmere ind paa, hvad disse Foranstaltninger skulde gaa ud paa, og udtalte bl. a. — »vi ønsker f. Eks. at

C. L. Messmann: Udsigt over Kobenhavn fra Frederiksberg Bakke. 1859. Efter Maleri tilhorende Frederiksberg Kommune.