FrederiksbergGasværkGennem75AAR_1936

kede et Opsving i Forskningen af de forskellige Luftarters, ogsaa Gassens, Am vendelighed til Balloner. Interessen tabte sig dog ret hurtigt igen. Men som det altid gaar: Naar det første Skridt er gjort, følger de andre efter af sig selv. Og det blev ganske naturligt en Elev af Murdoch, S a m u e l C 1e g g, som gjorde den næste store Indsats, han opfandt den Hydraulik, som stadig anvendes, han konstruerede det første Rensekar og fandt paa at rense Gassen for Svovl ved Hjælp af Kalk. Det var ogsaa ham, der skabte den første Gas* beholder og den første Gasmaaler efter det Princip, som den Dag i Dag am vendes. Saaledes skred den tekniske Udvikling stadig frem, og man begyndte ogsaa paa Fastlandet at blive opmærksom paa disse nye Opfindelser og Konstruktion ner, saaledes Franskmanden L e b o n, der installerede Gasbelysning i sit Hus i Paris, og som inspirerede Tyskeren A l b e r t W i n z e r til at optage Eksperb menter med Gassen. Winzer rejste i Begyndelsen af det 19. Aarhundrede til England, hvor han kaldte sig W i n s o r, og her fremsatte han en storstilet Plan om at oplyse hele London med Gas. Trods Modstand og Latterliggørelse holdt han med sejg Energi fast ved sin Plan, og i 1807 fik han indlagt en Gasovn i Pall Mali og belyste herfra Gaden med Gasblus. Det blev en mægtig Reklame for det nye Belysningsmiddel, og i 1812 fik han Parlamentets Tilladelse til at foretage offentlig Gasforsyning, han dannede et Aktieselskab, og i 1814 stod Gasværket færdigt og kunde begynde at forsyne Verdensbyen — som den før* ste By af alle — med Gasbelysning. En lang trang Vej var gennemvandret fra Helmonts første Forsøg, mange Fordomme havde søgt at spærre Vejen for det nye, men Udviklingen lader sig nu eengang ikke varigt standse, og da Gaslyg­ terne først lyste over London, fløj deres Ry hurtigt viden om, og By efter By i England tog efterhaanden det ny Belysningssystem i Anvendelse, saa at der en halv Snes Aar senere fandtes Gasbelysning i et halvt Hundrede engelske Byer. Et Vidunder for Datiden, men i vore forvænte Nutidsøjne kun et Billede paa gammeldags DickenssRomantik: Et dæmpet, blafrende Skær over gamle, brøstfældige Bindingsværkshuse og svage Lysstriber i den dovent glidende Flod med de bredbugede Pramme . . . Ogsaa i andre Lande fulgte man nu med, Baltimore var den første amerikam ske By, som anlagde et Gasværk til Gadebelysning, New York fulgte efter i 1825, Paris tog Systemet op i 1820 og Berlin i 1826, Wien i 1845, men først i 1850ierne fulgte Skandinavien, hvor Stockholm og Odense, Helsingør, Randers og Aalborg i 1853 fik Gasbelysning. København og Frederiksberg var altsaa ikke med i første Omgang, men kom nogle faa Aar senere, København i 1857 — for Frederiksbergs Vedkommende var denne Forsinkelse naturlig, fordi man først skulde have løst det vigtige Spørgsmaal om Byens Selvstændighed. 10