FrederikVIOgASØrsted

29 de Ebræer, Jacobs og Judæ Brev og Johannis Aaben* baring) for usikkre, ja yttrer sig tildeels imod deres Indhold*)- Ligesom vi her have en i hele den prote* stantiske Kirke gjeldende Authoritet, saa har den danske Kirke og fra den nyeste Tid en Authoritet, som i den maa være vigtig. I den udi Aaret 1819 ved *) Dette er især Tilfældet med Jakobs Brev, som den store Reforma; tor fandt anstødeligt, fordi der, efter hans Mening, sammesteds førtes en Tale om gode Gjerninger, der var Pauli modsat. D et synes ellers, at Luthers dybe Følelse af Troen, som Grundkilden til alt G odt og til al Salighed, og hans brændende Iver mod Catholikernes falske gode Gjerninger, har bragt ham til en eensidig Iver. Der er vist ingen sand Modsætning mellem Pauli og Jakobs Lære om Troens og Gjerningers Forhold til hinanden. Kun at den eene især trænger paa Troen, som Roden til al sand god Gjerning, den anden fornemmelig paa de gode Gjerninger, som den Frugt, hvorved den sande Troe skal vise sig som saadan. Jakobs Epistel begynder netop med Troen, som den første Be; standdeel i et christeligt Liv; og selv der, hvor Luther finder saa be; stemt en Modsigelse mod Paulus, i det der nemlig skal paastaaes, at Abraham blev retfærdig ved Gjerninger, siger Apostelen udtrykkelig, at Troen virkede med hans Gjerninger, og at ved Gjerninger blev Troen fuldkommet. O g Paulus paa den anden Side lader det ikke mangle paa de herligste Formaninger til Reenhed i Sind og Levnet som uadskille; lige fra Troen. Paa sine Steder lægger han og Vægten fornemmelig her; paa, og man kunde ligesaa godt finde Modsigelse mellem Paulus og Paulus som mellem Paulus og Jakob. Jeg skal blot nævne 1 Chor. 13 C., hvor Kjerligheden med uovertreffelig Fynd fremstilles som det yp; perste, og hvor det blandt andet hedder: »O g havde jeg prophetisk Gave og vidste alle Hemmeligheder, og al Kundskab, og havde jeg al Troe, saa at jeg kunde flytte Bjerge, men havde ikke Kærlighed, da var jeg Intet.« A l Modsigelse bortfalder, naar man rettelig indseer, at en sand kraftig christelig Troe (der ikke maa være en død Antagelse, en Skyggeoverbeviisning, men en levende Sjælen gjennemtrængende Er; kjendelse) er uadskillelig fra inderlig Kjerlighed til Gud og Mennesker, og at denne ikke kan andet end være virksom i al god Gjerning. Det er saaledes aabenbart, at den Troe, Paulus, paa det anførte Sted, tænker sig uden Gjerninger, ikke er den ægte Troe, som han, paa andre Ste; der, gjør til Hovedsagen, ligesom de Gjerninger, han forkaster, f. Ex. i de Ord, som følge umiddelbar paa de anførte (»og uddeelte jeg alt mit Gods til de Fattige, og gav jeg mit Legeme hen for at brændes, men havde ikke Kjerlighed, da gavnede det mig intet«) ikke ere sande gode Gjerninger, (thi strengt taget er ingen Gjerning god, uden forsaa; vidt den udtrykker det gode Sindelag) men kun Skyggebilleder, hyk; kelske Fremstillinger af et Sind, som mangler Gjerningsmanden.