FrederikVIOgASØrsted

BEHØVER DEN DANSKE KIRKEFORFATNING EN OMGRIBENDE FORANDRING? A f Anders Sandøe Ørsted. i I ntet er mere almindeligt, end at Menneskene føle sig hemmede og trykkede ved de Forhold, hvor* under de leve. Herfor at gaae i Rette med Forsynet, eller, hvis man ikke er saa lykkelig at kunne fores stille sig den Magt, der styrer de menneskelige Skjæbner, som en viis og kjærlig Fader, da med Nas turordenen, er en Formastelse, en Afsindighed, hvors til kun Faa forfalde. Desto heftigere lyde Klagerne imod den selskabelige Tingenes Orden og de Love, hvorpaa denne hviler. Det vil heller ikke feile, at der heri stedse vil findes Stof til grundet Besværing. Men Klagerne vilde dog være mindre hyppige og mindre bittre, dersom Menneskene gjorde sig mere Umage for at adsprede Forfængelighedens og Egens nyttens Taager, og med et klart og frit Blik at gjens nemskue Tingenes rette Forhold. Enkelte Ubillighes der, som en Lov eller offentlig Indretning føder af sig, vil endog det sløveste Øie kunne opdage; men det er en Overilelse, naar man deraf slutter, at Loven eller Indretningen bør omstødes eller dog væsents ligen forandres. For herom at have en grundig Mes

[Juridisk Tidsskrift. Tolvte Bind. Første og andet Hæfte. (Kbhvn. 1826 ). S. 213-88 og S. 250 - 3041 .