FrederikVIOgASØrsted

198 naadigst at tillade mig at tilkiendegive Deres Høy# velbaarenhed, at Allerhøystsamme erkiender hvor meget Gavn De ved Deres litteraire Arbeider har virket, og at det er sandt Tab for Litteraturen og i Særdeleshed for den doctrinelle Lovkyndighed og dens rigtige Principers Udbredelse, at den ikke frem# deles kan vorde beriget med Frugterne af Deres udbredte Kundskaber, klare og rigtige Anskuelser, skarpsindige Dømmekraft og utrættelige Flid, hvilket imidlertid, efter Allerhøystsammes Anskuelse, dog maae blive en ligefrem Følge af Deres nærværende Embedsstilling. Derhos glæder Hans Mayestæt sig dog ved den Overbevisning, at dette Tab langt overveyes, af den ikke mindre udbredte og for Deres Fædreneland langt frugtbringendere Virksomhed, der allernaadigst er Dem anviist i den Dem betroede saare vigtige Embedsstilling, hvorved Dem er givet en saa væsent# lig Indvirkning paa Tilsynet med Lovenes rigtige Anvendelse og Fortolkning, og paa Lovgivningens Forbedring. A t tilstede de i visse høyere Embeds# stillinger staaende Mænd, at optræde som Forfattere af trykte Skrifter, finder Hans Mayestæt derimod at være særdeles betænkelig, ikke allene fordi Aller# høystsamme antager, at disse Embeders nidkiære Varetagelse fordrer de Paagieldendes hele Tid, naar de ikke ved overspændt Anstrengelse og Arbeide, før Tiden skulle tabe den fornødne Kraft og Livelig# hed til behørig at kunde gavne i deres Embedsstil# ling, men ogsaa fordi disse Embedsmænd derved lettelig indvikles i, med Hensyn til deres Stilling i Staten dobbelt ubehagelige Controverser, og fordi man alt for let kan lade sig forlede til, at tillægge de af dem som Forfattere udtalte Meninger, en Slags