FrederikVIOgASØrsted

192 omsider besluttede jeg*), var for mig omtrent som at miste den eene Arm; og sandelig jeg havde hellere givet Slip paa min Embedsstilling, som i det Øieblik havde tabt sin Behagelighed for mig, for at beholde min frie literære Virksomhed; men jeg frygtede for derved at tabe Kongens personlige Naade, som selv under hiin ubehagelige Sag havde viist sig paa en Maade, der gjorde dybt Indtryk paa mit Hjerte; ogi saa vilde dette Skridt have givet mig en Art af Po* pularitet, der var mig høilig imod. Imidlertid er jeg herved blevet underkastet en lige saa ubehagelig som synderlig Indskrænkning frem for ethvert andet Individuum. Jeg kan ikke andet end føle dette meget trykkende, og maa finde det saa meget underligere, som ikke let nogen anden For* fatter har arbeidet saa vedvarende og saa redelig for de offentlige Interesser som netop jeg. Det var endog eene og allene fordi disse laae mig saa varmt paa Hjerte, at jeg havde skrevet den Afhandling, der paa# førte mig en saa stor Ubehagelighed. Det, der nær< mest foranledigede mig hertil, var — nu kan jeg gjerne sige det — en Afhandling om den danske Kirkes symboliske Bøger af Professor Poulsen i Kiel**). Her var Sagen betragtet saaledes som om det, med kongelig Approbation udgivne, biskoppelige Hyrdebrev***), der skulde ansees som en authen* tisk Fortolkning over Kirkelovene, havde befriet den danske Gejstlighed for de symbolske Bøgers Tvang. Jeg befrygtede strax, hvad der og siden viste sig, at denne Paastand vilde anledige mange Bevægelser i Literaturen. Ligesom den, paa den ene Side, vilde i den Løshed og Ubestemthed, hvori den var fremsat,

*) Saaledes i Originalen. **) Foran S. 7. ***) Foran S. 114.